Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes jeg slap over den tyrkiske grænse. — Det europæiske Tyrki. — Spanske Jøder. — Adrianopel. — Bulgarien og Serbien. — Orientens grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
endnu vare langt fra grænsen, og soldaterne desuden så mig i
følge med jærnbaneembedsmanden, faldt det dem ikke ind, at
der var noget på færde. På den anden side af huset løb chaus
seen, der førte lige ind i Bulgarien, og på denne var der op
stillet vagtposter med et par hundrede alens mellemrum. Men
da vi vare komne et lille stykke hen ad vejen, gjorde den en
drejning, så at vi ikke kunde iagttages fra nogen af siderne, og
dette benyttede vi til at svinge ind på marken; der var nemlig,
ikke hundrede alen fra chaussen, et vandløb, som havde tilførsel
fra bjærgene, og som derfor ved forårstider havde skåret sig
dybt ned i terrænet; nu derimod (i slutningen af juni) var det
omtrent tørt, og bunden lå så dybt under terrænets niveau, at
man ikke kunde iagttages ovenfra. Her tog min brave vejviser
afsked fra mig: »Nu skal De bare holde Dem her og gå lige
frem i ålejet, der er omtrent parallelt med chausseen, og når De
så er kommen ind over grænsen, kan De rolig ride op på vejen
igen; det vil være den nemmeste og sikreste måde.« Jeg takkede
ham for hans venlige bistand, og derpå skiltes vi; han vendte
tilbage til sin station og jeg red af sted til Bulgarien.
Det var imidlertid en møjsommelig vandring nede i det
ujævne åleje, og jeg ønskede intet heller end atter at kunne
komme op på den gode vej. »Nu må Du da snart være ved
grænsen«, tænkte jeg, og lidt efter, »så, nu kan Du vist godt
smutte op på jordens overflade igen, nu er der vist ingen fare
mere«. Som tænkt, så gjort, og jeg red op ad skråningen og
ind på vejen; men übehagelig overrasket blev jeg dog ved at
se, at der manglede endnu nogle hundrede alen hen til de store,
hvide sten, der betegne demarkationslinjen, og endnu mere for
bløffet blev jeg ved at høre mig anråbt af den yderste skild
vagt, som jeg ganske vist havde bag ved mig, men i en foruro
ligende kort afstand. Det var imidlertid ikke øjeblikket til at
fortabe sig i sine overraskelser; sporer og pisk blev på stedet
taget i anvendelse, og i den vildeste fart passerede jeg den
smule af Tyrkiet, jeg havde tilbage, og nåede ind i nabostaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
