Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes jeg slap over den tyrkiske grænse. — Det europæiske Tyrki. — Spanske Jøder. — Adrianopel. — Bulgarien og Serbien. — Orientens grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
inden den forbausede skildvagt fik besindet sig på, hvad han
egentlig skulde gøre. Så snart jeg havde passeret de hvide sten,
kunde jeg trygt slå over i et roligere tempo; nu kunde jeg
blæse alle tyrkiske love og deres håndhævere et langt stykke.
Grænselinjen mellem Bulgarien og Tyrkiet er ikke her
betegnet ved noget naturligt skæl, men som omtalt blot ved en
række store mærkestene. Om disse fortalte forøvrigt en mand,
jeg traf i den første bulgariske landsby, hvor jeg tog kvarter,
den pudsige historie, at om vinteren, når sneen dækker alle
marker, benytte de bulgariske bønder sig om natten af lejligheden
til at flytte grænsestenene. Der er derfor et evigt vrøvl, idet de
ulykkelige lodsejere aldrig rigtig ved, om de bo i Tyrkiet eller i
Bulgarien; nogle af dem ere for resten snedige nok til at benytte
sig af denne tvetydighed i deres borgerlige stilling; thi når de
tyrkiske oppebørselsmænd komme, forsikre de, at de ere bulgariske
undersåtter; og få de på den anden side besøg af fyrst Ferdinands
skatteopkrævere, blive de lige så hurtigt trofaste undersåtter af
sultan Abdul-Hamid. — —
Men jeg har foregrebet mig selv i min skildring og vender
derfor tilbage til mit udgangspunkt, afrejsen fra Konstantinopel.
Den rige afvexling, som der er i landskabet på Marmorhavets
østlige bredder, genfinder man ikke her på den vestlige. Hele
terrænet er i en irriterende grad ensformigt, bestående af en
uendelig række slet dyrkede bakkestrøg, gennemfurede af et til
svarende antal lige så regelmæssige dale. Og ligesom landet
intet byder for den rejsende, er det samme tiifældet med byerne;
der er noget forkrøblet og snavset over dem alle, langs hele
ruten til Adrianopel, både Silivri, Tchorlu og Burgas. Kun den
første af disse minder ved sit navn (af det antike Selybria)
om oldtidens handelskyndige græske kolonister og ved sine
middelalderlige borgruiner om det latinske kejserdømmes grund
læggere.
I det hele taget er der over disse egne af det evropæiske
Tyrki noget forsømt, som man ikke undgår at lægge mærke til>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
