Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes jeg slap over den tyrkiske grænse. — Det europæiske Tyrki. — Spanske Jøder. — Adrianopel. — Bulgarien og Serbien. — Orientens grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtryk, man får af et uvejr, bliver et helt andet, når man har
det på så nært hold, end det, som man ellers er vant til.
Skyerne komme ikke drivende hen over en, men komme
væltende lige imod som en tæt tågebolge, der i næste øjeblik
indeslutter en i sin klamme favn. Og ud fra disse skybanker
for lynene i alle retninger, opad og nedad og til siderne under
et stadig vedvarende bulder. Mærkelig nok lod min hingst sig
ikke påvirke af dette ganske vist storartede, men dog ret uhygge-
lige skuespil, men fortsatte ufortrøden sin gang, det eneste, som
der også i denne situation var at gøre. Til alt uheld var jeg
nemlig bleven overrasket på et sted, hvor der ikke i vid om-
kreds fandtes spor af menneskelige boliger, idet hele terrænet
på begge sider af vejen var skovbevoxet; jeg fandt ganske vist
en lille hytte med taget sammenflettet af torret kvas, som syntes
at have tjent nogle hyrder til midlertidigt opholdssted i solheden;
men da det viste sig, at det regnede lige så stærkt inde i hytten
som udenfor, opgav jeg snart denne unyttige tilflugt, og det
varede da heller ikke længe, forend jeg var bleven så våd, at
jeg ikke kunde blive vådere, så at jeg altså ingen anledning
havde til ikke at gå på, og vi travede afsted, medens det
rasende uvejr holdt ved, omtrent lige indtil jeg ved solnedgang
nåede Ichtiman.
Derfra havde jeg endnu omtrent 60 kilometer at tilbage-
lægge, indtil jeg nåede Sofia. Bulgariens hovedstad er en lille,
venlig by med nogle og tredive tusind indbyggere; den ligger
nede i en tragtformet dal, og man aner derfor ikke dens existens,
forend man er i dens umiddelbare nærhed. By^en selv er, som
den nu præsenterer sig, et af de håndgribeligste beviser på den
kraft og hurtighed, hvormed alt går frem i det nyskabte fyrsten-
dømme. Indtil for ganske få år siden var Sofia en lille tyrkisk
flække af den sædvanlige slags, med små rønner og snævre,
smudsige gader; men en sådan by kunde man naturligvis ikke
være bekendt at have til hovedstad. Sa tog man sagen over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
