Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes jeg slap over den tyrkiske grænse. — Det europæiske Tyrki. — Spanske Jøder. — Adrianopel. — Bulgarien og Serbien. — Orientens grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
En ting var der dog, som på en ret sørgelig måde belærte
mig om, at jeg ikke mere var i Bulgarien, nemlig de stadig
stigende sproglige vanskeligheder. I Bulgarien havde jeg i alle
kroer og landsbyer truffet bønder, der kunde tyrkisk, ganske
vist kun de ældre, som have tilbragt det meste af deres levetid
under Tyrkernes herredømme, og jeg havde derved haft den
fornøjelse at kunne tale med disse bønder og udspørge dem om
forskellige ting udover det trivielle: »Giv mig noget at spise«
og »hvad koster det?« I Serbien derimod er kendskaben til
dette sprog kun meget sporadisk forekommende, og medens jeg
i byerne altid kunde være sikker på at træfFe folk, der forstod
tysk, var jeg ved flere lejligheder ude paa landet henvist til de
brokker, jeg havde opsnappet af en bulgarisk parlør, som jeg
studerede, når tiden om dagen faldt mig lang, under mit ridt;
de måtte nu i nøden tillige gælde for serbisk. For resten kom
det samme diminutive gloseforråd på et senere stadium af turen
til at fungere først som kroatisk og derpå som czechisk, og det
gik altsammen udmærket; i en mængde ord, og særlig de i
daglig tale almindelig forekommende, er overensstemmelsen
mellem de forskellige slaviske sprog meget betydelig.
Da jeg kom til Serbien, sporedes endnu virkningerne af
statskupet af 2den (eller efter gregoriansk tidsregning 13de) april
1893, hvorved kong Alexander erklærede sig selv for myndig; i
alle kroer og andre offenlige steder vare væggene endnu be
klædte med proklamationer og adresser, udstedte i anledning af
den vigtige begivenhed, og de endnu ikke fuldt ud åbenbare
virkninger af den vare det stadige samtaleæmne.
I Serbien går nemlig, i det mindste efter hvad den fremmede
må skønne, alting ud på politik. Man taler om politik, tænker
på politik og lever og ånder kun derfor. Medens den bulgariske
bonde passer sine ågre og sit kvæg, sidder Serberen på kroen
med et glas af den blegrøde landvin foran sig og drøfter de
radikale og liberale partiers indbyrdes trækken tavl og debatterer
Pasitch’s og Nikolajevitch’s fremtidsudsigter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
