Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes jeg slap over den tyrkiske grænse. — Det europæiske Tyrki. — Spanske Jøder. — Adrianopel. — Bulgarien og Serbien. — Orientens grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Ingen er dog så optaget af politiken som embedsmændene,
og det er også ganske naturligt, da de ere personligt inter
esserede i de forskellige partiers vexlende skæbne. Det går
nemlig i Serbien som i Amerika: få de liberale magten, vil man
hurtig se alle radikale personer være forsvundne fra de mere
indbringende embedsstillinger, og når de radikale komme til
fadet, er deres første opgave at foretage en grundig udrensning
i embedsstanden af alle liberale elementer. Det er derfor, at
det ikke er så vanskeligt for et ministerium at forskaffe sig
majoritet ved rigsdagsvalgene ; thi embedsmændene, hvis leve
brød ligger på bunden af valgurnen, anstrænge sig naturligvis
det mest mulige for at skaffe sejren til det parti, der i øjeblikket
er ved roret; man ved jo, at et politisk omslag fører med sig
afsked eller forflyttelse til mindre indbringende embeder. — —
Fra grænsen gik min rute over Pirot og det gamle Nisch,
hvor nu exkong Milan synes at have slået sig til ro, videre mod
nord i den frugtbare Moravadal, indtil jeg nåede Sméderevo
(Semendria) ved den brede Donau. Jeg husker tydelig den
eftermiddag, da jeg red over højdedragene bag ved byen og for
første gang så den blå flod foran mig; thi Donau er, her i det
mindste, virkelig blå og har ikke noget af de andre floders
smudsige gullighed. Rundt om mig på begge sider af den
stærkt bugtede Morava lå de frodige, tildels skovbevoxede
bakkestrøg og ved foden af dem Sméderevo med sine venlige,
hvide huse; bag ved denne den mægtige strøm og hist ovre en
flad, ensformet slette, der uden spor af afvexling strakte sig, så
langt øjet kunde række; det var den store, melankolske, ungarske
Pushta.
Dagen efter nåede jeg til Belgrad, og efter et tre dages op
hold her satte jeg foden på ungarsk territorium; de egne, som
Franzos så betegnende har kaldet»Halv-Asien«, lå nu bag ved mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
