Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes jeg slap over den tyrkiske grænse. — Det europæiske Tyrki. — Spanske Jøder. — Adrianopel. — Bulgarien og Serbien. — Orientens grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
i
Den opgave, jeg i det foregående havde stillet mig, var at
skildre en del af Orienten med alle sine ejendommeligheder,
naturens og de kulturhistoriske, således som de have frembudt sig
for mig under mit toårige ophold, hvor jeg fik lejlighed til at
mødes med repræsentanter for alle de betydeligste racer og
trænge ind i adskillige, hidtil tildels mindre kendte forhold.
Jeg slutter derfor min skildring her; nogen bestemt grænse kan
der naturligvis ikke drages for et sådant begreb af rent kultur
historisk indhold som Orienten, og det vilde f. ex. ikke falde
vanskeligt at påpege enkelte spor af orientalsk indflydelse langt
videre, end man i almindelighed tror, lige til Budapest eller
endog lige til Wien. Dog er dette mere sporadisk, og skal
der sættes nogen grænse, er det rimeligere at sætte den her;
ligesom Donau tidligere gennem lange tider har været den
politiske grænse mellem Okcidenten og Orienten, vil den endnu
i nogen tid vedblive at være den kulturhistoriske; Balkanhalvøen
er endnu ikke ophørt at høre Orienten til.
For fuldstændigheds skyld bemærker jeg derfor kun, at
jeg uden synderlige vanskeligheder tilbagelagde resten af vejen
gennem Ungarn, Østerrig og Tyskland til Kjøbenhavn fra den
23de juli til den 28de august 1893. Dermed havde jeg med samme
hest tilbagelagt c. 4500 kilometer, og min ven Mansurs for
sikringer om min grå hingsts fortræffelige egenskaber havde på
den mest glimrende måde stået deres prøve.
Både under hele mit ophold i Ægypten og Syrien og
under min færd gennem Lille-Asien på rejsen hjemad, hvis
sidste del fik et for mig personlig aldeles uventet og uforberedt
sportsligt anstrøg, var det ved siden af beskæftigelsen med mit
specielle fag, de rent sproglige undersøgelser, væsenlig kultur
historiske opgaver, som jeg forfulgte. Og i denne henseende
kan man ikke tænke sig noget land, der byder gunstigere
lejlighed for den rejsende forsker, end netop den muham
medanske Orient, hvor den ene tidsalder på en så mærkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
