Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes jeg slap over den tyrkiske grænse. — Det europæiske Tyrki. — Spanske Jøder. — Adrianopel. — Bulgarien og Serbien. — Orientens grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
måde rækker den anden hånden. Ved selvsyn at kunne iagt
tage, hvad tidligere perioders forfattere have beskrevet, er mere
værdt end en vidtløftig theoretisk undersøgelse; og her i Orienten
finder man, hvor man end færdes, sådanne kulturhistoriske illu
strationer. Her have de svundne perioder endnu bestandig liv,
og de gamle værker lige fra de homeriske digte til »iooi nats«
eventyr stå her levendegjorte for os.
Og for at høste udbytte i denne retning er kun to ting
nødvendige: dels ikke at stille for store fordringer (thi hensynet
til legemlige behageligheder vil altid i Orienten blive en altfor
stor hindring), dels at møde med enkelte forudsætninger, nemlig
kendskaben til landets sprog og hvad der er endnu vigtigere,
til befolkningens tankesæt og udtryksmåde. Man må gå ind på
Orientalernes tilvante tankegang og vænne sig til at anse den for
lige så berettiget som vor egen; ved at tiltale dem i europæisk
ånd vil end ikke den største mester i orientalske sprog kunne
få noget ud af dem. Det havde jeg allerede under mit ophold
i Kairo set beviser på, og jeg søgte derfor at opna en gradvis
trængen ind i orientalske livsforhold ved efterhånden at fjærne
mit opholdssted mere og mere fra den europæiske civilisation,
først fra Ægypten til Damaskus og derfra videre ind i ørkenen,
idet jeg på den måde stræbte at leve mig mere og mere ind i
mine omgivelser, og hvis jeg kan dømme efter det forhold,
hvori jeg kom til at stå til alle de indfødte, jeg fik at gøre
med, vare disse bestræbelser heller ikke uden held.
Det er derfor med en dyb følelse af taknemlighed , at
jeg slutter mine skildringer fra denne for mig så minderige
færd i Orienten; jeg er taknemlig først og fremmest over det
næsten vidunderlige held, der dels bragte mig uskadt over alle
farer og vanskeligheder, dels skænkede mig så gunstige lejlig
heder, at kun Udet af det, jeg havde tænkt mig at opna, kom
til at stå tilbage; men dernæst også over den venlighed og
hjælpsomhed, som er bleven vist mig overalt, hvor jeg kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
