Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orla Lehmann. En Mindetale, holdt ved Afsløringen af hans Marmorbuste i Studenterforeningen den 30te Januar 1871.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tæmme sin balstyrigste Undersaat og skræmme alle
de andre urolige Hoveder, og høstede ikke Andet end
Ærgrelse.
Der indtraadte nu et Vendepunkt i Lehmanns Liv.
Jeg vil slet ikke sige, at det var Fængslets magelige
Nydelse, der gjorde ham ked af Pressens urolige
Virksomhed. Det var virkelig ikke indbydende, at se sit
bedst lykkede Arbeide baaret op paa Politiloftet, for
enten at frigives efter Aar og Dag, naar det havde tabt
al Interesse, eller at blive evig begravet der, saaledes
at man selv betalte Begravelsesomkostningerne. Hans
Ærgjerrighed maatte naturligen søge sig en større
Skueplads og en mere lovende Virksomhed.
Høiesteretsskranken, i hvilken han nylig havde vundet sin største
Triumf, tilbød ham et interessant Arbeide og en anset
Samfundsstilling og Stænderforsamlingen en større
politisk Indflydelse. Han traadte altsaa i Juli 1842 ud af
»Fædrelandets« Redaktion og gik, valgt for Svendborg,
foreløbig til Roeskilde. Her maa han have befundet sig
omtrent som en Rytter, der er vant til at jage frit
omkring i Mark og Skov, naar han første Gang befinder
sig indenfor et Ridehuses trange Vægge og i dets kvalme
Luft. »Den røde Bænk« — Godseiernes — fnyste ad
ham; hans Fælle, Balthazar Christensens, noget
donqvixotiske Pathos tiltalte ligesaa lidt hans Smag, som
Omgangen med den lille Kreds af saare jevne Menigmænd
stemte med hans Livsvaner, og Midtveismændene gjorde
hvad de kunde for at trække ham til sig. Han lod sig
ogsaa trække for langt og gik ind paa Ussings og
Christian den Ottendes vanføre Tanke om Stænder-Komiteer
som Surrogat for en fri Forfatning. Heldigvis døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
