- Project Runeberg -  Orla Lehmann : en Mindetale 1871 /
20

(1871) [MARC] Author: Carl Ploug
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orla Lehmann. En Mindetale, holdt ved Afsløringen af hans Marmorbuste i Studenterforeningen den 30te Januar 1871.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hæderligen at bestaa den Prøve, hvorpaa det i 1848 sattes.
Ham skyldes det fornemmelig, at det danske Folk da
ikke gik til Grunde, at det da ikke ved sîn Regerings
Blindhed og Svaghed blev Lem af en schleswigholsteinsk
Unionsstat, der vilde have draget det ind under tydsk
Afhængighed og ladet det ende i tydsk Trældom; at det
fandt sig selv, da det trængte til sig selv, og at det
tillige med Selvbevidstheden vandt Friheden, det eneste
Middel til at opretholde en truet Folke - Tilværelse.
Ham skyldes det altsaa ogsaa for en stor Del, at det
gjennem Frihedens Brug i 14 Aar var nogenlunde
forberedt til at bære den langt haardere Prøvelse, det
fristede i 1864, og nu staaer, forurettet og lemlæstet, men
med Vished om sin Fare og med Syn for sit Maal,
med urokket Mod til at gaae den mørke Fremtid imøde,
og med et trods alle Skuffelser og Ydmygelser uknækket
Haab, saavel om Gjenforening med hvad der efter
guddømmelig og menneskelig Ret hører os til, som om
Forening med de Frænder, i Samfund med hvilke vi
ene kunne vente et frit og nogenlunde trygt Fremtidsliv.

Der er Ingen hverken af de Levende eller af de
Døde, hverken af de Ældre eller af de Yngre, der har
udrettet saameget herfor, som han. Ikke David, der
ved sit personlige Forhold til Christian den Ottende,
som dog mest indbragte ham Skuffelse, tidlig droges
bort fra Oppositionens Række, som, skjønt kundskabsrig
og begavet, aldrig har viist sig i Besiddelse af politisk
Fremsyn. Ikke Ussing, som fandt det bekvemt at
følge Davids Exempel, og forlod sin Fane, da det blev
hedt at tjene under den. Ikke Schouw, hvis rene,
ædle, sandhedskjærlige Natur udfoldede sig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:38 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orlalehm/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free