- Project Runeberg -  Orla Lehmann : en Mindetale 1871 /
21

(1871) [MARC] Author: Carl Ploug
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orla Lehmann. En Mindetale, holdt ved Afsløringen af hans Marmorbuste i Studenterforeningen den 30te Januar 1871.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Studerekamrets Stilhed, men som en følsom Mimose trak sig
tilbage for Berøring med Mængden, Ikke Clausen,
der, trofast og udholdende trods Nogen, altid mere var
den bestaaende Rets end Frihedens, mere Forsvarets end
Angrebets Mand. Ikke Hvidt, hvis mandige og
trodsige Natur elskede Kampen, men som i Kundskab og
politisk Begavelse stod tilbage for hine. Ikke
Grundtvig, hvis Følelse var inderligere, og hvis Syn var videre
end nogen af de Andres, men hvis dybe Røst kun fandt
døve Øren, indtil den nationale og politiske Vækkelse
brød Isskorpen om det danske Folks Hjerte. Ikke
Monrad endelig, den eneste af Lehmanns Samtidige,
der her kan sammenstilles med ham, hvis skarpe Logik
og spidse Pen i Nødens Tid vare hans ubetalelige
Forbundsfæller, men hvis urolige Sjæl har ilet fra det Ene
til det Andet, fra de semitiske Sprog til den politiske
Agitation, fra de kjøbenhavnske Kommunalforhold til den
lollandske Præstegaard, fra Konseilspræsidiet til
Nyseeland og derfra til Brøndby-Vester, og over hvis senere
Liv Tvivlen og dens Ulykke desværre har kastet en
næsten tragisk Skygge, medens Tillid og Tro, Lykke og
Seir straalede fra Lehmanns Pande.

Bjørnson har kaldt ham »Frihedens
Oehlenschläger
«, og den samme Lignelse er faldet mig ind,
før jeg læste den; thi Lighederne ere ikke faa, og de
ere slaaende. Begge vare de Aladdins-Skikkelser, der
gik frem i Kraft af en lykkelig Natur, en usædvanlig
Begavelse og en urokkelig Tro paa sig selv, uden at
anfægtes af noget Hensyn, uden ængstlig at see til
Siderne, uden tvivlraadig at spørge sig selv om, hvad de
vilde kunne udrette, kun sikkre paa, at dette var noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:38 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orlalehm/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free