- Project Runeberg -  Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII /
62

(1906) [MARC] [MARC] Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 62 —

met ved at lukkes paa den ene Side; han foreslog derfor Anvendelsen
af en aaben Søjlerække, en Bygningsform, som den Gang var meget
moderne; ovenover den kunde Forbindelsesgangen mellem de to Palæer
indrettes; anbragt saaledes, vilde den ikke genere den daglige Færdsel,
medens selve Bygningen vilde danne en festlig Indgang til Byens smuk-
keste Plads, og set fra lille Amaliegade en udmærket Ramme om Fre-
derik den femtes Statue. Planen vandt Bifald, Kolonnaden blev rejst,

Det, som først og fremmest samler Interessen ved dette Arbejde, er
dets Klarhed. De tre brede Gennemgange virke ligesom hele Anlæget
fornemt, om end noget køligt. Løsningen falder saa naturlig, at man
kun gennem en mere indgaaende Undersøgelse bliver opmærksom paa
de meget betydelige Vanskeligheder, som ere overvundne, og derigen-
nem faar den fulde Forstaaelse af det Snilde og den kunstneriske Kultur,
som er udfoldet.

Af Hensyn til Passagen er ligesom ved Propylæerne paa Akropolis
den tætte Sammenstilling af Søjlerne anvendt paa tværs af Bygningen
og den aabne paa langs. For ikke at svække Amalienborg Palæernes
arkitektoniske Virkning maatte Kolonnaden holdes noget smallere end
disses i og for sig ikke synderlig brede Hjørnepavilloner. Ved en Ind-
snævring af Gaden har Kunstneren derfor søgt at bøde paa dennes noget
for store Bredde i Forhold til den Dybde, Bygningen kunde faa. Kolon-
nadens Yderpiller ere rykkede frem, og der er anbragt et Stykke Mur
mellem dem og Pavillonerne. Bygningens Højde var forud given, idet
den harmoniske Virkning krævede, at fremtrædende vandrette Linier i
dens Sima og Krans kom til at flugte med tilsvarende Linier paa Pavillo-
nerne. I Samklang med disse forskellige Forhold blev Ordningen af
Fundamentet ogsaa besværlig. Et for hele Anlæget sammenhængende,
nogenlunde højt Underlag vilde selvfølgelig have været det smukkeste,
men Hensynet til Færdslen udelukkede dets Anvendelse. At anbringe
Søjlerne omtrent direkte paa Gaden, staaende paa helt lave Plinter,
kunde med Hensyn paa den fri Passage have været en brugelig Form,
men skønt Forandringen tilsyneladende vilde have været ret ubetyde-
lig, vilde den dog have ødelagt Bygningens gode Forhold. En Forlæn-
gelse af Søjlerne vilde nemlig i saa Tilfælde have været uundgaaelig ;
deres Tykkelse vilde som Følge heraf være bleven forøget, og deres ind-
byrdes Afstand, der paa tværs af Bygningen med deres nuværende Di-
mensioner er mindre end egentlig heldigt, vilde til største Skade for Hel-
heden være bleven yderligere formindsket. Med disse forskellige Om-
stændigheder in mente, maa det erkendes, at den valgte Løsning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:17:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otidanmark/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free