- Project Runeberg -  Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII /
70

(1906) [MARC] [MARC] Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

me ore

Dér har han nemlig haft mere Held med sig. En mægtig Kuppel, der med
sin kraftige Kasetteinddeling maa have kunnet udøve en alt beher-
skende Virkning, er fælles for begge Alternativerne. I det første er Rum-
met temmelig højl og i arkitektonisk Henseende baade simpelt og
smukt, medens det bedømt fra et kirkeligt Synspunkt viser sig mindre
tilfredsstillende, navnlig hvad Anbringelsen af Døbefont, Alter og
Orgel angaar. Det andet Forslag har ogsaa store arkitektoniske For-
trin, det øverste Stokværk er fjernet, og Forholdene i Rummet have
derved vundet i Kraft og Ejendommelighed; men for at erstatte det Lys,
der vilde gaa tabt ved Blindingen af saa mange Vinduer, er der grebet
tilden fortvivlede Udvej at anbringe Lemme i Kuplens underste Kasetter;
normalt skulde disse ganske vist holdes lukkede, og Lyset vilde da,
ligesom i Pantheon komme roligt og samlet fra et stort Vindu i Knuplens
Top; men det var Meningen, at de paa mørke Dage skulde aabnes. For-
slaget, der just ikke vandt ubetinget Bifald, kom ikke længere end til
Papiret; med Harsdorffs Død var ogsaa dets Livstraad afskaaren.

En summarisk Sammenligning mellem dette og de tidligere Mar-
morkirke-Projekter giver i øvrigt et interessant Billede af en ejendomme-
lig Forskydning i de Forhold, som de forskellige Arkitekter arbejdede
under. Eigtveds Forslag var hverken kunstnerisk eller økonomisk set
tilfredsstillende ; Jardins var kunstnerisk set udmærket, men økonomisk
uigennemførligt for et Land med Danmarks begrænsede Hjælpekilder;
endelig havde ved Harsdorffs Planer de økonomiske Hensyn i den Grad
hæmmet den kunstneriske Stræben, at man, trods Værkets mange ud-
mærkede Egenskaber, næppe ubetinget bør beklage, at det ikke kom
til Udførelse.

Skulle Facaderne paa en Beboelsesbygning være regelmæssige og
klassiske, bliver der altid store Vanskeligheder at overvinde ved Boligens
praktiske Indretning. Paa Landet lettes selvføjgelig dette Arbejde af
Byggegrundens friere Beliggenhed og Forhold. I Byer, hvor der skal
arbejdes med faste Gadelinier og bestemt afgrænsede Arealer, og
hvor der tillige skal tages nøje Hensyn til Grundens Kostbarhed, til
Genboer, Naboer og Byggelove, kan Opgaven blive særlig indviklet.
Paa Husbygningernes Omraade faldt Harsdorffs Virksomhed i alt væ-
sentligt indenfor Københavns Volde. De Forhold, han arbejdede under,
vare desuden i et Par Tilfælde yderlig besværlige, da Byggegrundens
Form, enten som ved Udenrigsministeriets Gaard var meget uregel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:17:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otidanmark/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free