- Project Runeberg -  Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII /
72

(1906) [MARC] [MARC] Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— FØ) —

der en Skildring af et Sovekammer, som under Harsdorffs Ledelse blev
indrettet paa Christiansborg til Kronprinsesse Sophie Frederikke. Meget
tyder paa, at den giver en god Forestilling om Grundtrækkene i denne
Del af hans Arbejder. Det væsentlige er følgende: »I begge Hjørner af
Stuen ere tvende runde Postamenter af Fedtsten og Marmor med ægte
forgyldte Messing-Antique Zirater, hvorpaa en bronzeret Figur af Gibs;
den ene af disse Postamenier er en Kakkelovn. — Væggene ere inddelte
med Pilastre, Lisener og Nischer, dekorerede med malede Basreliefs og
Medaillons«%, Af de tvende ens Postamenter i Hjørnerne ser man, at
der har været lagt megen Vægt paa Symmetrien; hvor den krævede
det, har man ikke taget i Betænkning at dække over Genstandenes vir-
kelige Væsen. Af Inddelingen med Lisener o. s. v. samt af Udsmyknin-
gen med Basreliefs og Statuer fremgaar det, at Dekorationen har væ-
ret arkitektonisk og plastisk; for Staffelibilleder, Skabe, Chatoller
o. lign. har der næppe været Plads. Endelig røbe de bronzerede Sta-
tuer og imiterede Relieffer, at det har været meget begrænsede Penge-
midler, som stode til Arkitektens Disposition, medens til Gengæld de for-
gyldte »Messing-Antique Zirater« tyder paa, at man har ønsket at opnaa
en vis Festivitet.

Paa Fredensborg, hvor Harsdorff havde meget Arbejde, er Forge-
makkets Udsmykning i Samklang med denne Beskrivelse; da det der-
for er sandsynlig, at den er udført efter hans Tegning, gengives en Del
af Salen som en Prøve paa denne Del af hans Kunst, hvor han i Over-
ensstemmelse med de anvendte Imitationer har behandlet Opgaven
temmelig let. Det bør tilføjes, at Udførelsen utvivlsomt skyldes Man-
delberg, og at Farverne baade ere kraftige og harmoniske, navnlig er
den dominerende grønne klar og fyldig. Skønt Holdningen er streng,
er Helhedsindtrykket dog venligt.

I Harsdorffs Bygninger fra hans sidste Periode ere Dekorationerne
behandlede mere malerisk. I en Dagligstue og et Kabinet i Løveapote-
kets Gaard mærkes en Del pompejansk Paavirkning, og i selve Apote-
kets Udsmykning indtager Maleriet en fremskudt Plads. Kun i en
Spisestue har Skulpturen, i malede Efterligninger, beholdt sit gamle
Herredømme.

De rigeste Dekorationer i et Harsdorffsk Hus findes i Erichsens
Palæ; desværre ved man ikke hvormeget af dem der skyldes Harsdorff.
De bleve udførte i de nærmeste Aar efter hans Død af indkaldte Kunst-
nere, Sandsynligvis har dog selve Arrangementet været i Overens-
stemmelse med hans Planer; Grundtrækkene ere i hvert Fald de samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:17:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otidanmark/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free