- Project Runeberg -  Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII /
86

(1906) [MARC] [MARC] Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

muser

Tilfældet. Gennem hans Reliefkunst giver hans arkitektonisk, dekora-
tive Følelse sig det vægtigste Udslag. Han er helt kommen bort fra
det maleriske Apparat, Landskaberne, Skyerne og den perspektiviske
Fremstilling, som hos hans Forgængere ødelagde Billedfladen; Figu-
rerne ere trukne frem paa samme Plan, og de faa tilsyneladende, samti-
dig med at de fylde og følge Fladen, Lov at udfolde sig frit; teknisk set har
han virkelig faaet Tag i sit antikke Forbillede. Der kan nævnes mange
Eksempler derpaa; et af de bedste er hans Apostel-Relief paa Harsdorffs
Prædikestol i Vor Frelsers Kirke.

Hos en Billedhugger, der i den Grad som Wiedewelt baade var over-
bebyrdet med Arbejde og desuden udpræget Teoretiker, kan man ikke
vente at finde en nøjere Forstaaelse af Samtiden. De Gange, han har
forsøgt at skildre den, er Resultatet heller ikke blevet opbyggeligt. I et
enkelt Tilfælde, ved den store Marmor-Sarkofag, han udførte til Hol-
bergs Grav i Sorø Kirke, virker det endog helt barokt; paa dens For-
side har han anbragt Holbergs Portræt, en smagløs Idé, der er bleven
yderlig anmassende ved, at Holberg er fremstillet uden Paryk, med kort-
klippet, naturligt Haar; Udviklingen er paa en Maade foregrebet, men
Resultatet er blevet altfor overraskende, selv for Eftertiden.

Wiedewelt tegnede, af en Billedhugger at være, ualmindelig meget,
og synes at have haft særlig Mod paa at illustrere Bøger. Med Holbergs
»Peder Paars« og Ewalds »Baldurs Død« har han været i Kast. Illustra-
tionerne til den første bleve stukne af Clemens og benyttede i Udgaven
af 1772; de afgive mere end noget af hans Skulpturarbejder et utvety-
digt og sørgeligt Vidnesbyrd om, hvor fjernt han i sin Kunst stod det
virkelige Liv. Medens Holberg i Heltedigtet satiriserer over Tidens græ-
ske og latinske Kateder-Lærdom og skæmtede over Odysseen, idet
han ser den i Samtidens Belysning, gaar Wiedewelt den modsatte Vej
og søger at drage Peder Paars op i Stuelærdommens trykkende og højst
alvorsfulde Atmosfære. Selve Udførelsen af de enkelte Illustrationer er
desuden ringe. Stregen er aandløs og usikker. At flere af dem, rent bog-
ligt set, virke nogenlunde heldigt sammen med Tekstens Tryk skyldes
den unge Clemens” smukke Udførelse af Kobberstikkene.

Gennemblader man den store Samling af Wiedewelts Tegninger, som
ejes af Akademiets Bibliotek, bliver man slaaet af hans Rastløshed, me-
dens man næsten forfærdes over den Løshed og Flovhed, som præger
Hovedmassen af dem. I en ganske særlig Grad gælder det hans Frem-
stillinger af Mandsskikkelser, der her, som overhovedet i hans Kunst,
betegnende nok, indtager en meget underordnet Plads. De ere saa paa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:17:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otidanmark/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free