Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 104 —
som hos Mandelberg. Hans Begejstring for Antikken kom som Regel
kun rent underordnet til at gøre sig gældende ved Udstyrelsen af Bag-
grunden for hans Portrætter.
Als” store Billede paa Frederiksborg af Christian den syvende af-
spejler paa en ganske instruktiv Maade, hvorledes det gamle og det nye
kæmpede i ham. Kompositionen beherskes ligesom i Pilos Billeder af
Frasen, men ved Skildringen af Kongens Ansigtstræk er der gjort et al-
vorligt Forsøg paa at give en mere indgaaende Karakteristik; og i Ud-
styrelsen af Tronstolen og den Pjedestal, paa hvilken Kongekronen
hviler, har hans Begejstring for klassiske Former udfoldet sig.
Som oftest ere Als” Portrætter ret indholdsløse; usikkert tegnede og
kedelige i Farveholdningen. Kun i de to, der forestiller Wiedewelt, har
han naaet et vægtigere Resultat, navnlig i det, som ejes af Frederiks-
borg-Museet, er der i Formbehandlingen en Storhed, som betegner no-
get nyt i vor Malerkunst.
Den mest helstøbte af de tre ovennævnte Kunstnere er ubetinget
Vigilius Erichsen (1722—82). Ogsaa han hørte ligesom Als til Kunst-
akademiets første Elever; men han var ikke bleven uddannet hos Pilo;
den tungere og mere solide J. S. Wahl havde været hans Lærer. Sam-
men med Als havde han konkurreret til den store Guldmedaille. Als
vandt; Erichsen fik hverken Medaille eller Rejsestipendium. Dette For-
hold blev sandsynligvis afgørende for hans Udvikling; han kom ikke
under den nangeartede Paavirkning, som en Rejse til Italien og Frank-
rig den Gang bragte; han blev tvungen til i en særlig Grad at gaa sine
egne Veje. Hvorledes hans Udvikling iøvrigt nærmere har formet sig,
ved man ikke. I 1757, to Aar efter den mislykkede Konkurrence, rejste
han til St. Petersborg, hvor han i en Række Aar udfoldede en betyde-
lig Virksomhed ; da han i 1772 vendte tilbage til København, havde han
udviklet sig til en for sin Tid meget selvstændig, men rigtignok ogsaa
meget begrænset Maler. Hans Portræt paa Kunstmuseet af Dronning
Juliane Marie betegner Genfødelsen af det indgaaende Naturstudium i
dansk Malerkunst. Det er Arven fra det 17de Aarhundredes smaa hol-
landske Mestre, som atter kommer i Ære. Hos mange af Barokkens og
Rokokoens Malere kan der, saaledes som hos Balthasar Denner, mær-
kes et Underlag af Reminiscencer fra denne Del af den hollandske Skole, :
her træder dette frem paa en aldeles utvetydig Maade. Det er navnlig
Skildringen af Dragten og Rummet, der tager Interessen fangen. Kjolens
pragtfulde Atlas, dens Perlerader, Baand, Folder og Kniplinger er lige-
som Interiørets forskellige Partier gengivet med minutiøs Omhu, me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
