- Project Runeberg -  Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII /
116

(1906) [MARC] [MARC] Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 116 —

Emner fra Terents’ »Pigen fra Andros«, utvivlsomt have været Led af
en mindre Stues samlede Vægdekoration. Ved Bedømmelsen af dem
maa man derfor tænke sig dem i Forbindelse med Datidens Interiører,
med deres arkitektoniske Væginddeling, sirlige Paneler og klassisk for-
mede Møbler. I hvert Fald bør man ved Vurderingen af dem have denne
særegne Bestemmelse in mente.

Billederne til Legenden om »det gyldne Æsel« og »Pigen fra An-
dros« ere i det hele karakteristiske for Abildgaards Kunst i hans seneste
Aar. Den »Sturm und Drang«, som danner Understrømmen i Skildring-
erne af Filoktet og Ossian, og som længe gjorde sig gældende hos ham,
er fuldstændig forsvunden. Det er en afgæret Kunstners Værker. Ved
dem alle er Holdningen monumental og Farveskalaen mangetonende.
I Billederne til Pigen fra Andros danne arkitektoniske Kompositioner i
græsk-romersk Stil det virkningsfuldeste Element, der trods Fejl over-
alt give et smukt Indblik i Kunstnerens overlegne Dannelse og betyde-
lige Fantasi. Menneskeskildringerne ere paa en Maade kun en Art
Staffage, der dog er ualmindelig virkningsfuldt, ja dejligt anbragt. Ved
Episoderne af det gyldne Æsels Historie beherskes derimod de udmær-
ket komponerede Billeder af Figurerne. Disse ere ikke saa dybtgaaende
opfattet som i hans tidligere Arbejder, men Fremstillingen er mere lige-
frem og vindende. Over den unge Pige, som lytter Lil den gamle Røver-
kones Fortælling om Amor og Psyke, er der megen Ynde; medens Fotis
Forskrækkelse over at have forvandlet sin Elsker til et Æsel er virk-
ningsfuldt skildret. Begge Arbejder bæres af en stor Skønhedssans,
begge have de en gylden glødende Farvevirkning. Ligesom de fire Bil-
leder til Pigen fra Andros, ere disse i nøje indbyrdes Harmoni. Som Vers
i samme Digt har hver enkelt i formel Henseende samme Vægt. Alle ere
de smukke Eksempler paa den Malerkunst, som under klassisk Paa-
virkning ikke alene lærte at benytte færre Virkemidler end den ældre,
men ogsaa at udnytte Menneskeskikkelseus statuariske Værdi.

Enhver Maler, for hvem det dekorative, eller om man vil, den bundne
Stil har en fremtrædende Betydning, maa, for bedre at kunne skabe en
lykkelig Helhed, fristes til ogsaa at dyrke Kunstens andre Fag.

Abildgaard er en Bekræftelse derpaa; han arbejdede i sine senere
Aar som Årkitekt og Billedhugger; gav Tegning til Møbler og Brugs-
genstande og har ogsaa været virksom ved Bøgers Udsmykning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:17:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otidanmark/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free