Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 123 —
dog næppe være Tvivl om, at Julius Lange har Ret, naar han søger
Aarsagen til dette Omslag i Høyens stærkt bevægede, hedblodige, noget
vulkanske Natur, soni undertiden kunde lade ham forbavse sine Til-
hørere med Ytringer, der aldeles modsagde hinanden.
For den moderne Naturalist er Abildgaard selvfølgelig kun en maade-
lig Fremtoning, der betegnes som »en Eklektiker, der paa Skyer af
Bogstøv svævede til den ophøjede Verden, hvor man keder sig«. Men
til Gengæld er han altid bleven omfattet med Varme af dem, som lægger
Vægt paa Kunstens monumentale Sider, og som har særlig Interesse
for Kunsten i bunden Stil; navnlig har Julius Lange givet en Række
sympatiske Skildringer af ham.
Det var kun sjældent, at Abildgaard naaede det høje Maal, han
stræbte efter; ved Siden af Arbejder, i hvilke der, saaledes som Jul. Lange
siger, »bryder en ren og glimrende Skønhed igennem«, har han frem-
bragt ikke faa, som i en betænkelig Grad nærme sig det umulige. Dog er
der ogsaa over den svagere Del af hans Kunst et adeligt Præg; den glø-
dende Iver, hvormed han kæmpede for det, han mente var Ret og Godt,
kaster som Regel en uvisnelig Glans over den. Han pløjede desuden saa
dybt, og var en saa fin og stærk Personlighed, at han i en fremtrædende
Grad var i Stand til at bane Vej for den kommende Slægt. Og han ba-
nede Vejen; efter ham fulgte Thorvaldsen. Sergel har Ret, naar han i
Efteraaret 1806 i et Brev til Abildgaard, paa sit ejendommelige Fransk,
skrev om Thorvaldsen: »[I vous doit le bonheur, de Pavoir mis dans
la route qui måne vers le talant et du style« ?,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
