- Project Runeberg -  Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII /
134

(1906) [MARC] [MARC] Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 134 —

saadanne Emner. Fra en senere Tid ere hans bekendte Billeder fra
Emilie-Kilden og Sommergæsterne paa Dansebakken ved Sorgenfri
smukke Prøver paa denne Del af hans Arbejder. Han viser sig i dem i
Besiddelse af en mærkelig jævn og omhyggelig F ortællekunst, der kan
kaste et poetisk Skær over Hverdagslivets Bagateller og faa selv de
trivielleste til at virke fængslende. Han er varm og ligefrem, og han ser
med umiddelbar Glæde paa sine Medmennesker.

At betragte et Menneske som et isoleret Fænomen var ham kun en
ringe Tilfredsstillelse; hvor han kunde komme til det, maatte han have
Omgivelserne med. Selv overfor Portræt-Klienter, som han stod fjernt,
og som han skulde afbilde i Festdragt, søgte han lryppigt ad denne Vej.

Hovedmassen af Juels mere officielle Portrætter ere imidlertid ovalt
afskaarne Brystbilleder med en tonet Baggrund. Af saadanne har han
udført en utrolig Mængde. De fleste ere desværre fra Indholdets Side
grumme tomme. Det almindelige Publikum har imidlertid næppe følt
sigbrøstholden, hans Billeders Sødme og dekorative Holdning blændede
det. De mere udviklede af hans samtidige vare derimod ikke tilfredse.
I et Brev til Abildgaard skriver Sergel: »Det har ikke forundret mig, at
Juel har fuldt op at gøre; her er det paa samme Maade, Portrætmalerne
ere mere Fabrikanter end Kunstnere« 5,

Betragter man Juels Portrætter som en Helhed, viser det sig, at de
omtrent alle ere prægede af samme usvigelig sikre Teknik, der i svagere
Arbejder kan slaa over i det stereotype. Ligesom de fleste af den Tids
Malere havde Juel i sine Lære- og Vandreaar dannet sig en Række be-
stemte Regler for Blandingen af Farven. Han beherskede paa sin Palet
naar han havde »sat den op«, en Skala af Toner, hvis Værd han var
fuldt fortrolig med, og som gjorde ham i Stand til uden Famlen at frem-
stille de skønneste Karnationer i alle Nuancer og Afskygninger, samt
de herligste Stoffer som Fløjl og Silke. Gennem en omhyggelig Træning
havde han ogsaa erhvervet sig en klar Forstaaelse af sine tekniske Evy-
ners Rækkevidde, og det er meget karakteristisk for ham, at han aldrig
gav sig i Kast med Opgaver, som han ikke formelt kunde klare. Men i
Kraft af hans ægte Kunstnersind kunde et Arbejde dog kun rigtig lykkes
for ham, naar han var inspireret. Talrige af hans Portrætter har et mat
Præg, og hans Ligegyldighed overfor Modellerne har ikke alene gjort
disse Billeder aandeligt tomme, men ogsaa Teknikken død. Var han
derimod revet med af sin Opgave, fik Farverne Friskhed og hans Pensel
og Streg en fængslende Vigeur.

Der er i Almindelighed noget særdeles korrekt over Juels Kunst, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:17:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otidanmark/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free