1.
Dunkel bli’er den grønne Eng,
Skoven staaer saa taus og stille,
Fuglen er vist alt iseng,
svagt kun synger Skovens Kilde;
Bonden nu til Hvile gaaer,
Storken staaer alt paa sin Rede,
Kragen snart sit Leie naaer,
fly’er til Skov til Skov paa Vinger brede.

                2.
Alt er roligt, Alt er tyst
under Nattens bløde Vinger,
den fra Himlens klare Kyst
milde Svale drikke bringer;
maatte jeg hos Blomsten kun
lægge hen mit trætte Hoved,
gribe i et saligt Blund
Alt, ja Alt hvad Livet mig har lovet.

                3.
Lille Lærke tag mig med
op i Luftens lyse Rige,
naar i morgen glad afsted
du fra Jorden op vil stige;
Ak jeg er nok alt for stor
for med Dig saa langt at drage,
kun min Længsel fly’er fra Jord,
selv ja selv jeg blive maa til bage.