1.
Af alle Fuglenes deilige Sang,
af alle Blomster som dufte,
af Kløveret paa den danske Vang
og de milde vaarlige Lufte
jeg sendte Jer gjerne om det kunde ske
en dygtig Portion, saa I kunde see
hvor godt man har det paa Landet,
hvor godt man har det paa Landet.

                2.
Der straaler det Øie saa mild og glad
hvis Glands alt næsten var slukket,
og Kinden rødmer som Rosens Blad
og Sangen afløser Sukket.
De lyse Skove, det straatakte Huus,
den stille Sø og Bækkenes Suus
gjør Livet herligt paa Landet,
gjør Livet herligt paa Landet!

                3.
Ja, kom I herud, I Gamle To!
I atter, min Sandten blev unge
og hopped omkring og græd og lo
og sladdred med Stærens Tunge.
Naar Solen gaaer ned i Rosensrødt
saa bliver Ens Sind saa underlig blødt
man takker sin Gud for Landet,
man takker sin Gud for Landet!