- Project Runeberg -  Thorvaldsen / Hans barndom och ungdom 1768-1797 /
16

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Er gg ges

Thorvaldsen i hans Hjem, og, for at komme ind i hans Værelse,
maatte bane sig Vej over uredte Senge eller Sengeklæder, der |
bedækkede Gulvet.

Efterhaanden som Sønnens Evner til at støtte Forældrene
udvikledes, forbedredes Hjemmets Tilstand; men ordentligt og
hyggeligt blev det neppe nogensinde. I Thorvaldsens Stue saa
der »genimæssigt« ud. Portrætmaleren Hans Hansen har i sin
Dagbog skildret, hvorledes »Røgtobak, Farve, Papiir, Thee-
vand, Bøger, Modelleer-Stokke, Pudder og Tælle, Miniatur-
Portrætter og hundrede andre Ting tilligemed en god Portion
reent Skidt dér forligedes meget godt paa et lille Bord og er
saa godt meleert blandt hverandre, at den beste Chymicus
skulde have ondt ved at skille dem ad«.

Thorvaldsen var Bindeleddet og Formidleren mellem For-
ældrene. Det er betegnende, at de, da han var rejst til Rom,
gensidigt anklagede hinanden i deres Breve til ham. Moderen
er bitter over, at Manden har beholdt de Penge, der kom ind
ved Salget af Afstøbninger af de tvende Bernstorff Portrætter,
Relieffet og Busten, som Thorvaldsen forinden sin Afrejse havde
deponeret i Hjemmet for derigennem at sikre Forældrene nogen
Indtægt. Hun er tillige forarget over, at Manden i sin Sub-
skriptionsindbydelse paa disse Afstøbninger, i Modstrid med
det virkelige Forhold, havde opgivet, at det indkomne Beløb
skulde komme Kunstneren til Gode. Mesi er hun dog ked
over, at Manden, naar han har Penge paa Lommen, sjældent
er hjemme, »som Du nok ved, dog er han værre ikke bedre«.
Gotskalk er gennemgaaende mere moderat i sine Anker over
Konen. En Gang udbryder han dog: »Gud veed, jeg døier
meget af hende«. En anden Gang klager han over, at hun er
bister og misfornøjet, trods at han den Vinter har givet hende
2 Rdr. hver Uge, foruden lidt Klæder og Linned. Mest bitter
er han dog over, at Konen spiller sine Penge op i Lotteriet.

x x

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/1/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free