- Project Runeberg -  Thorvaldsen / Hans barndom och ungdom 1768-1797 /
17

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REE, vv GEA

Om Thorvaldsens Barndom og Drengeaar er iøvrigt kun lidet
at berette. Paa Grund af Forældrenes Fattigdom fik han ingen
ordentlig Opdragelse, og har vel neppe nogensinde gaaet i Skole.
At læse og skrive lærte han kun til Husbehov. Som lille drev
han omkring paa egen Haand, var vel nærmest en regulær
Gadedreng, der om Sommeren gik paa bare Ben, og om Vin-
teren med Træsko. Efter eget Sigende var han en »stor Gav-
tyv«. Han var i hvert Fald en rask Dreng, der ikke gik af
Vejen for en Drengestreg. Dette bekræftes af et Par Uheld. En
Gang kom han galt af Sted, da han skulde over et Plankeværk
for at »hugge« Pærer hos Naboen. En anden Gang endte han
paa Hovedvagten, da han sammen med nogle Ligesindede havde
brugt et Skilderhus ved Heststatuen paa Kongens Nytorv til
Karrusel. Tidligt maatte han gaa Faderen til Haande. Han er
bleven erindret som en opløben, lyshaaret Dreng, der, daarligt
klædt og med uredt Haar, fulgte Faderen og bar dennes Værk-
tøj. Sin Lyst til at tegne fik han udløst paa Vægge og Døre.
Disse »Smørerier« interesserede en af Faderens Venner, der
foreslog den Gamle at lade Sønnen komme ind paa Kunst-
akademiet. Drengen, som gerne vilde derind, drev paa, og fik
sit Ønske opfyldt, trods Faderens Modstand.

1781 fik Thorvaldsen Plads paa første Frihaandsskole, hvor
der den Gang, ligesom i Akademiets øvrige Klasser, kun gaves
Undervisning om Aftenen. For Artighed skal han ikke have
nydt det bedste Rygte. Det var ogsaa et slemt Kompagni, han
her var bleven optaget i. Akademiets yngste Elever var be-
rygtede over den ganske Stad for deres Uvornhed; de var
næslen alle Læredrenge, som i Forberedelsesklassen skulde
tilegne sig nogen kunstnerisk Kultur.

Allerede Aaret efter, at Thorvaldsen var kommen ind paa
Akademiet, rykkede han op i anden Frihaandsskole, hvor Læ-
reren Heinrich Løffler tog sig særligt af ham. Eleverne i denne
Klasse undervistes i Figurtegning efter Fortegning, lærte at
behandle deres Materiale med Renlighed og Akkuratesse, sam-

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free