- Project Runeberg -  Thorvaldsen / Hans barndom och ungdom 1768-1797 /
36

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ba ts

Over Thorvaldsens Fremmarsch som selvstændig Kunstner
var der stadigt noget tøvende. Det meget Arbejde, han paatog
sig for ældre Kolleger, har en væsentlig Skyld heri; til selv-
stændigt Studium blev der kun ringe Tid. Mest maa Aarsagen
dog søges i en aandelig Usikkerhed, som Forholdene paa Aka-
demiet utvivlsomt har sin Andel i. Helt tilfreds med dets Un-
dervisning var han ikke. Naturstudiet blev ikke drevet saa
grundigt, som han kunde ønske det. For at bøde derpaa dan-
nede han og nogle Kammerater fra Modelskolen i 1790 et Sel-
skab, hvis Formaal var at studere kvindelig Model efter Na-
turen. Efter at Selskabets Tilværelse og sædelige Hensigt var
anmeldt for Politiet, begyndte Arbejdet. Kammeraterne mød-
tes tre Gange om Ugen. Men trods Thorvaldsens Iver for Sagen,
opløstes Selskabet allerede efter et Aars Forløb af Mangel paa
Subsidier.

Thorvaldsen søgte Trøst i en ny Forening, der, foruden af
ham selv, bestod af hans Venner, Landskabsmaleren H. A.
Grosch, Figurmaleren Probsthain og den senere saa bekendte
Blomstermaler. Fritzsch. Medlemmerne samledes hos en af
Kammeraterne, der boede i Grønnegade, og øvede sig i Kom-
position. Foreningen skal have haft et litterært Tilsnit. Efter
endt Arbejde spiste man til Aften sammen, hvorefter Digter-
værker blev oplæst. Dette sidste havde ikke mindst Betydning
for Thorvaldsen, hvis aandelige Kultur paa dette Tidspunkt
maa have været ganske elementær. Asmus Jacob Carstens
Kunst skal ogsaa være bleven drøftet ved disse Sammenkom-
ster. Om hans Navn stod der Gny. I 1781 havde han paa »en
opsætsig Maade« nægtet at modtage Akademiets lille Sølv-
medaille, og var til Straf bleven udvist fra dets Skoler. Nu var
han Akademiprofessor i Berlin. Grosch var den lykkelige Ejer
af nogle af hans Kompositioner. De blev fremlagt ved Sammen-
komsterne, men synes, paa dette Tidspunkt, kun at have øvet
ringe Indflydelse paa Thorvaldsen.

Imidlertid nærmede Guldmedaillekonkurrencen sig, uden at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/1/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free