- Project Runeberg -  Thorvaldsen / Hans barndom och ungdom 1768-1797 /
73

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

== 73

lukkede Selvhævdelse, hans Faamælthed, hans Videbegærlig-
hed og endelig den Forsigtighed, bag hvilken hans Fjender
anede Mistroiskhed, medens Vennerne fandt det uberettiget at
betegne den paa en slig nedsættende Maade.

Hvad Haste derimod ikke har faaet frem er, at et lidenska-
beligt Element i Thorvaldsens Natur til Tider har gjort sig
” stærkt gældende. Der var noget vulkansk i hans Væsen. Men
det voldsomme og ubeherskede stod ham selv rent instinktivt
imod; han søgte at nedkæmpe det. Dog langtfra altid med
Held; vel kendte Fremmede ham i Almindelighed kun som
den rolige Mand, men hans Elever og Medarbejdere fik i hans
Manddom og Alderdom tit nok at mærke, hvordan Vreden
kunde tage ham. En anden af Thorvaldsens fremtrædende
Egenskaber har Haste heller ikke noteret; men det er rigtig-
nok ogsaa en Egenskab, som vanskeligt lader sig betegne. At
kalde den Verdensklogskab kommer vel nærmest, men er dog
ikke helt udtømmende; thi bag hans Verdensklogskab skjulte
sig en god Portion Skepsis. Dette bundede i noget mærkeligt
spaltet i Thorvaldsens Natur. Medens han i sin Kunst Livet
igennem forblev umiddelbar og ofte naiv, var han, ganske givet,
ikke naiv Mand og Mand imellem. Han havde tidligt, under
Hjemmets vanskelige Forhold, lært at være paa sin Post og
bruge sin Omtanke. Hertil kom, at Uoverensstemmelserne
mellem Forældrene maa have bidraget til at give ham et bedsk
Syn paa Livet. Det er sikkert ogsaa i Kraft af en indgaaende
Forstaaelse af Bertels Verdensklogskab eller om man vil Men-
neskekundskab, at Gotskalk Thorvaldsen i 1797 skrev til ham:
»Lev for det Øvrige efter dit eget Godtbefindende, for jeg vil ei
foreskrive Dig Leveregler, da jeg kender din Forstand «.

Thorvaldsen er hyppigt, iøvrigt ganske med Urette, bleven
betegnet som en sorgløs Aladdin-Natur. Der faldt ganske vist,
ikke mindst i hans Ungdom, mange Appelsiner i hans Turban.
Men del skyldtes ikke rene Lykketræk, og sorgløs var han i
hvert Fald ikke. Et Menneske, der har lidt Nød i en saa haard-

10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/1/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free