Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en ken
ikke anede eller forstod de Farer, der lurede paa ham, kunde
Opholdet i Rom blive ødelæggende. Mangen nordisk Kunstner
har maattet bøde haardt, fordi han mente, at han kunde leve
dernede paa samme Maade som i sit Hjemland. i
Sæd og Skik havde sin. egen Farve i Pavernes By med dens
overvældende Præsteskab og klerikale Konservatisme. Mange
af de store Prælater var verdsligsindede Fyrster, som ikke tog
det saa nøje med deres kirkelige Løfte. Hos de romerske Damer
stod Præsteskabet i lignende Gunst som Officererne hos deres
Medsøstre i Militarismens Centra. Men deres Stilling var friere,
altid mere intim. En speciel romersk Skik kom dem til Hjælp.
Det hørte til god Tone i Datidens Rom, at Adelens og det højere
Borgerskabs gifte Kvinde havde en »Cavaliere servente«, der til-
bragte Dagen sammen med sin Udkaarne, sørgede for, at hun
ikke kedede sig, fulgte hende i Selskab og Theater og realiter,
men ikke officielt, var hendes Elsker. Ægtemændene var dog
derfor ikke særligt at beklage; de bar sig ad paa tilsvarende
Maade, var selv »Cavaliere servente« hos deres Hjertes Veninde.
Livet blev taget alt andet end højtideligt, de erotiske Forhold
havde en yderst omskiftelig Karakter. Om hvor forrykte de i
Virkeligheden var, giver Hertugen af Ragusa isine Livserindrin-
ger en levende Fremstilling. Som ung Officer, endnu bærende
sit Familienavn Marmont, blev han af Bonaparte i 1797 sendt til
Rom for at forhandle med Paven. Efter hans Udsagn interesse-
rede de højere Kredse i Romsig kun for Fornøjelser. Den Lethed,
hvormed de romerske Damer med deres Ægtefællers Billigelse
hengav sig, overgik alt. Ægtemanden talte utvungent og uden
Misbilligelse om sin Kones Elskere. Den Herre, som af Paven
var adjungeret Marmont, fortalte de utroligste Ting om sin egen
Hustru, »men gjorde en ejendommelig Forskel paa Besiddelsen
og Følelsen, kun den sidste havde Betydning for ham«. Her-
tugen tilføjer: »Da jeg var meget ung og dertil fremmed, be-
hagede denne Distinction mig meget; jeg tog med Glæde dens
Konsekvenser og blev særdeles godt behandlet af de skønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
