Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
z=100—
Ægyptii imperatorii« anerkendes den Dag i Dag for sin grund-
læggende Betydning. Da dette Arbejde var fra Haanden, gav
han sig paa Foranledning af Paven, Pius VI, i Kast med de ægyp-
tiske Obelisker. Teksten til hans Beskrivelse af dem var færdig-
trykt i December 1796, men saa kom Freden i Tolentino og al
den Forstyrrelse, som fulgte efter. Udførelsen af de kobber-
stukne Tavler, som skulde ledsage Teksten, maatte stilles i Bero,
og først i Aaret 1800 kunde Værket afsluttes. Af Zoegas sidste
store Arbejde, det, som han omfattede med den mest levende
Interesse »Li bassirilievi antichi di Roma«, naaede han, for-
inden Døden indhentede ham, kun at faa udsendt de to første
Bind. Ret at forstaa de antikke Relieffers kunstneriske Form
og aandelige Indhold var Maalet for hans Tragten. Gennem dette
Studium og gennem hele sit, for hin Tid, enestaaende Kend-
skab til Oldtidens Kunst var Zoega som ingen anden bleven for-
trolig med Oldtidens Rom; en indsigtsfuldere Vejleder i dens
bevarede Værker fandtes ikke. :
Ogsaa som Sprogforsker var Zoega fremragende, et sandt
Sproggeni. Foruden at beherske Dansk, Tysk, Engelsk, Fransk,
Italiensk, Latin og Græsk, kendte han Koptisk grundigere end
nogen ånden af sine samtidige i den lærde Verden.
Som saa mangen Videnskabsmand var Zoega fuldblods Idea-
list. Da Republikken Rom genfødtes, var han Fyr og Flamme.
Ak, Glæden varede kun kort; længe forinden Republikkens
Dage var til Ende, havde den bragt ham saa mange Skuffelser,
at han var blandt de første, der vendte den Ryggen.
Der var i det hele taget ikke saa lidt af det, som Zoega havde
sat sin Lid til, der glippede. Ganske særlig gjaldt det hans Fa-
milieliv. I 1783 havde han ægtet Maria Pietruccioli, »en fuld-
kommen Skønhed i sin første Ungdoms Blomst«, men tillige en
fuldblods Romerinde, der saae paa Ægteskabet med romerske
Øjne. Som Hustru tog hun sig ikke i mindste Maade af Hjem-
met. Manden maatte passe Børnene, medens hun morede sig
med sine skiftende »Cavalieri serventi« og sine aabenlyse El-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
