- Project Runeberg -  Thorvaldsen / Manddomsaarene i Rom 1797-1819 /
40

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 40 —

derboende Slægt. Denne Opsættelse gav Thorvaldsen en sidste
Chance, som han satte alt ind paa at udnytte, yderligere op-
. muntret, ved at Akademiet uventet forlængede hans Stipen-
dium med et 6te Aar.

Nu skulde det store Slag slaaes. Det var stadig den sejrrige
Helt, Jason med det gyldne Skind, som paa en næsten sym-
bolsk Maade beskæftigede hans Fantasi. Denne Gang blev
Statuen udført i overnaturligt Maal. For Thorvaldsen gjaldt
det om at skabe sig et Navn. Som gammel har han givet
Broncestøber Dalhoff følgende Skildring af, i hvilken Grad det
gik paa Livet løs: »Jeg vilde vise mig førend jeg forlod Rom.
Jeg løb daglig til Vatikanet og slugte hvad jeg kunde af An-
tikkerne, og saa mig ikke om paa Tilbagevejen. Nu kilede jeg
paa og snusede den hele Dag for at pirre Nerverne. Der var
ikke det mindste af mine egne Tanker paa hele Statuen, og da

"det skulde være stort, anstrengte jeg mig langt over Evne og
var syg«.

Da denne Udtalelse først er fremkommen ca.-38 Aar efter
Statuens Tilblivelse og neppe er nedskrevet umiddelbart efter
at den er fremført, bør den ikke tages altfor bogstaveligt. Paa
et væsentligt Punkt træffer den dog Hovedet paa Sømmet.
Thorvaldsen har utvivlsomt ved denne Lejlighed forceret sine
Kræfter til det yderste.

For Thorvaldsen blev Jason-Statuen en straalende Sejr, hvad
der i ikke ringe Grad skyldtes, at han fandt en begejstret Be-
undrer i Fru Frederikke Brun, født Minter. Hun var kommen
til Rom det foregaaende Aar og var betaget af Thorvaldsen og
af Jason, følte for den sidste som for sit eget Barn. Den var
hendes Stolthed, paa hendes Bekostning støbtes den i Gips,
og hun, der kendte Alverden, spredte dens Ry i vide Kredse.
De Kunstinteresserede strømmede til Thorvaldsens Atelier, og
Berømmelse fulgte i deres Spor.

Det, at Jason-Statuen bevarede sit Ry langt ud over Døgnet,
skyldtes, at Thorvaldsen i den havde givet Tidens Skønheds-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/2/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free