Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hue ornE
Den 3die Januar 1804 døde hun. Underretningen herom kom
til Thorvaldsen, ret forretningsmæssigt, i et Brev fra Abildgaard,
i hvilket denne desuden meddelte, at han understøttede den
gamle Gotskalk, naar han var i Trang. Thorvaldsen var rystet.
Et Brudstykke af Koncepten til et Brev afspejler hans Stemning:
»Gode Fader! .
Efterat have været syg et heelt Aar og i al den Tid ikke har
kunnet arbejde, som har sat mig i en Forfatning, som er ube-
skrivelig, og da jeg nu har begyndt at komme mig lidet, faaer
jeg den gruelige Efterretning fra Justitsraad Abildgaard, hvor-
ledes det gaar. Skriv mig dog til og lad mig vide Alt; nævn mig
dem, der har giort noget for deres Bedste.«
Faderens Forhold laa derimod ikke Thorvaldsen særlig al-
vorligt paa Sinde. De Dispositioner, som han traf for at komme
ham til Hjælp, røber ingen dybere Interesse for Sagen. De magre
Anstrængelsers magre Resultat blev, at Thorvaldsen ved Støtte
af sin prøvede Ven og Husfælle, Arkitekten Charles Stanley, fik
Faderen anbragt paa Vartov.
Der er rettet meget alvorlige Bebrejdelser mod Thorvaldsen
paa Grund af hans Opførsel mod Forældrene, efter at han var
rejst til Italien. Faderen mente sig som anført berettiget til at
kalde ham »vanartig«, dersom han ikke vendte hjem, naar Sti-
pendiets Tid var udløben. A. D. Jørgensen kalder ham i sin Bog
om Zoega for en daarlig Søn og mener, at han paa et tidligt Tids-
punkt burde være rejst hjem for at hjælpe Forældrene, idet han
gaar ud fra, at Thorvaldsens Kunst ikke vilde have taget Skade
derved. Heri har A. D. Jørgensen dog ganske Uret. Var Thor-
valdsen vendt hjem paa et tidligt Tidspunkt, vilde hans Evner
aldrig være kommen til fuld Udfoldelse; hele hans energiske
Arbejde paa, kunstnerisk set, at faa fast Grund under Fødderne,
vilde som alt anført have været spildt.
Der tales undertiden om Geniernes Ret, der maaske hellere
turde kaldes Geniernes Egoisme, en Egoisme, som kan for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
