Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 114 —-
aandelige Renhed, som udmærker Thorvaldsens Hebestatuer,
og som atter og atter kendetegner hans Værker, har hans Sejr
over Canova sit dybeste Udspring. Thi hvad Naturstudium og
Udførelsens Elegance og Sikkerhed angaar, var Canova ikke
sjældent Thorvaldsens Overmand. Den bedste af hans berømte
Danserinder er et vægtigt Vidnesbyrd herom. Hun ejer en Let-
hed, en Frihed, en Fart, som man forgæves vil søge hos Thor-
valdsen; men hun er til Gengæld en temmelig letfærdig Pige.
Statuen har desuden den Mangel kun at komme til sin Ret,
naar den ses forfra; set fra Siden er den stiv som en Pind.
Thorvaldsens store Danserinder, som han udførte 1817, er af
langt ædlere, men ogsaa tungere Æt. Dog maa det ikke over-
ses, at Thorvaldsen i saadanne Statuer, der gengiver en stærk
Bevægelse, vovede sig ud paa et Felt, hvor han aldrig kom til
at føle sig rigtig hjemme. Det kan synes, som om han, i Over-
ensstemmelse med sin udprægede arkitektoniske Opfattelse af
Billedhuggerkunsten, har afledet Ordet Statue af at staa. En
Statue, der fremstillede en hastig bevæget Skikkelse, var i Virke-
ligheden i Modstrid med noget, der havde dybe Rødder i hans
Væsen. "Det er i Skildringen af staaende Figurer, at hans Me-
sterskab og Skønhedsfølelse paa Statuernes Omraade kommer
til fuld Udfoldelse. En Undtagelse danner hans pragtfulde Bak-
kantinde med Tamburinen, Skitsen fra 1819. Dansens Rytme,
det glidende og vigende, det spændstige og myge, det skiftende
og sig gentagende, har han her fastholdt med en i sin Art ene-
staaende plastisk Følelse.
Et særlig karakteristisk Eksempel paa Thorvaldsens Oppo-
sition mod Canova afgiver hans Relief »Amor og den afmægtige
Psyke«. Det er øjensynligt inspireret af Canovas berømte Mar-
morgruppe » Amor og den genopvakte Psyke«, om hvilken Thor-
valdsen noget giftigt, men ikke uvittigt, skal have ytret, at den
var komponeret over en Vejrmølle. Thorvaldsen har i sin Kom-
position naaet den Fred og den Liniespillets Ynde, som savnes
hos Canova. Til Gengæld er der en Lidenskabelighed og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
