- Project Runeberg -  Thorvaldsen / I Rom og i Kjøbenhavn 1819-1844 /
11

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

eh Ren

banede Vej for ham. Hans personlige Fremtræden, hans hele
Væren slog de onde Rygter ned, som Misundelse havde ud-
spredt. Det gik i Tyskland, ligesom senere i Polen og Østrig,
paa samme Vis som i Danmark; de, der havde skildret ham
som uvidende og udannet, stod beskæmmede. Hans selskabe-
lige Form var ganske vist, som hos mange store Kunstnere, hans
egen. Kendskab til eller maaske retteré Indøvelse i, hvad der
den Gang var Skik og Brug i det »gode Selskab«, var ham kun i
ringe Grad beskaaret. Men Tåkt og Naturlighed var hans uover-
vindelige Forbundsfæller, og hans Aandsdannelse var, takket
være Zoega, Baronesse Schubart og Familien Humboldt, om end
irregulær og erhvervet ad irregulære Veje, af høj Standard.

Som Helhed fik Rejsen et særdeles gunstigt Forløb. I. L. Lund
var en munter Ledsager. Thorvaldsen selv, der den Gang var
50 Aar, stod i sin fulde Manddomskraft. Han behøvede ikke
at spare sig. Det lykkedes ham ogsaa at knytte mange nye
Forbindelser, at indhente eller forberede en Række Bestil-
linger, ved hvis Udførelse han ikke alene havde sit eget, men
ogsaa sine mange Elevers Tårv for Øje.

Ruten gik over Milano. Her mødtes han med den Komité,
som havde indledet Forhandlinger med ham om et Monu-
ment for den i 1817 afdøde Maler Andrea Appiani. Thorvald-
sen paatog sig at levere et Portræt af Appiani samt et Relief,
de tre Gratier sørgende over den bortgangne Kunstner. Vejen
fortsattes over Luzern, hvor Lucas Ahorn arbejdede paa
Schweizer-Løven. At Stuttgart dernæst gæstedes, turde være
Vidnesbyrd om, at de kristelige Motiver i voksende Grad le-
vede i Thorvaldsens Fantasi. Hovedformaalet var utvivlsomt
at besøge Billedhuggeren Dannecker og se hans i Kunstner-
kredse meget omtalte Kristus-Statue. Under Opholdet benyt-
tedes Lejligheden til at studere ældre tysk og nederlandsk
Kunst. En Række smaa Billeder, som tilskreves Memling og
fremstillede en Række Scener af Jesu Liv, skal navnlig have

fængslet ham.
ok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/3/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free