- Project Runeberg -  Thorvaldsen / I Rom og i Kjøbenhavn 1819-1844 /
14

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RE AN

straalede den italienske Gothiks og Renaissances mægtige
Kunstnerskikkelser. Man anede ikke og forstod ikke at lodde
Dybden og Vælden af det Aandsliv og de Traditioner, hine
var fostret af. Man forstod til Gengæld ej heller at vurdere
det bedste i Thorvaldsens Kunst, hans stilfærdige Lovprisning
af Menneskeskikkelsen, hvor den udfolder sig renest og mest
harmonisk. Man begreb ikke, at han tog Sigte paa noget al-
mengyldigt, ja eviggyldigt, der i sin Fjernhed fra alt villet na-
tionalt og nationalistisk rent umiddelbart blev en nordisk eller
rettere en særpræget dansk Indsats i Verdenskulturen. Den
store Gestus, det forcerede, det højtstemte saa vel som det højt-
travende stod ham imod. Det er berettiget i hans stilfærdige
Tolkning af Tidens klassiske Idealer at se en Genspejling af
en fremtrædende Side i dansk Naturel, der bedst karakteriseres
af det latinske Ordsprog: »Svaviter in modo, fortiter in re« —
blid i Formen, djærv i Realiteten. Men den nordiske Gude-
verden stod nu en Gang paa Dagsordenen herhjemme; i Tide
og i Utide blev den præsenteret for Thorvaldsen, skønt den
intet Bud havde til ham. Et nok saa underfundigt Spørgsmaal
fik han rejst: Hvorledes skal disse Guder og Gudinder være
klædt? Nøgne kan disse Væsner, der hører hjemme i Nordens
barske Klima, ikke ret vel fremtræde, og de klassiske Draperier
passer heller ikke for dem. Thorvaldsen var imidlertid altfor
verdensklog til uden Nytte at opirre Gemytterne ved rent ud
at forkaste denne Motivkreds, som havde inspireret en Oehlen-
schlåger til baade farverige og fantasifulde Digte. Dog har han
ikke altid været heldig med at finde tilstrækkeligt diplomatiske
Udtryk for sin Afstandtagen. I et Brev, som Prins Christian
Frederik sendte ham fra Luzern, udtaler Prinsen Ønsket om,
at Thorvaldsen vilde tilstille ham eller Akademiet nogle Teg-
ninger med Motiver fra den nordiske Mythologie: »Dette vilde
tillige lukke Munden paa de Personer, der med mageløs Ufor-
skammethed og Usandfærdighed har lagt Dem Ord i Munden,
som De aldrig har tænkt paa at sige, og som ei heller lignede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/3/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free