- Project Runeberg -  Thorvaldsen / I Rom og i Kjøbenhavn 1819-1844 /
73

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SER

viser ogsaa, hvor langsomt han her naaede frem til et fast Stand-
punkt. Den ældste i Rækken, den bedaarende lille Pige Geor-
giana Russell, modelleret 1814, er fremstillet i det paradisiske
Kostume, som Canova havde benyttet til sine berømte Statuer
af Napoleon og Pauline Borghese. Den næste, Grevinde Oster-
manns (1815), bærer en halvvejs moderne og halvvejs antik
Dragt, som naar undtages Sandalerne, neppe i paafaldende
Grad har været i Strid med Datidens almindelige Damedragt.
Om den følgende, Fyrstinde Bariatinska, gælder noget lignende,
dog er det antike Element i Paaklædningen blevet noget mere
effektivt understreget. ISkitsentil Schwarzenberg-Monumentet
(1821) er Thorvaldsen gaaet den modsatte Vej; Fyrsten er, skønt
han var Hærfører, og som saadan havde særlig Krav paa det
heroiske Kostume, iført Tidens Dragt, selv de lidet plastiske
Rytterstøvler er angivet i hele deres Suffisance. Grev Wladi-
mir Potockis Statue, der skriver sig fra samme Aar, tenderer
derimod i Retning af heroisk Nøgenhed, men her har ligesom
ved den heroiske Skildring af Hertugen af Leuchtenberg (1827)
Bestillernes Ønske været medbestemmende; medens politiske
Forhold, som alt anført, har haft sin betydningsfulde Andel i,
at Poniatowski-Statuen fik sin tilsvarende Form. Iøvrigt tog
Thorvaldsen paa dette Tidspunkt sin definitive Stilling til Be-
klædningsspørgsmaalet. Ved sine efterfølgende Portrætstatuer
har han, ligesom ved Copernicus-Statuen (1823), benyttet et i
Grundtrækkene historisk Kostume, der dog som oftest er noget
tillæmpet efter hans Behov.

Ved Skildringen af sine Samtidige havde Thorvaldsen det
Held, at de herskende Dame- og Herremoder statuarisk set var
relativt gunstige. Damernes lange, folderige Dragter og Her-
rernes store Slængkapper rummede værdifulde Muligheder for
en tilfredsstillende plastisk Løsning. i

Jævnsides med denne indgribende Forskydning i Udform-
ningen af Thorvaldsens Portrætstatuer fuldbyrdedes en ikke

mindre betydningsfuld Forskydning i hans øvrige Kunst. Hans
10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/3/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free