- Project Runeberg -  Thorvaldsen / I Rom og i Kjøbenhavn 1819-1844 /
108

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 108 —

dele, at Kongen vilde lade en Korvet udruste og gaa til Italien
for at hente Thorvaldsen og hans Værker. Endvidere skrev
Prins Christian Frederik overmaade venskabeligt til Thorvald-
sen, bekræftede Collins Meddelelser og fremhævede, at »alle
Kunstens Venner i Fædrenelandet ville kappes om at giøre
Dem det herværende Ophold saa behageligt som muligt, og
Academiet vil jublende giensee dets hæderkronede Directeur.«

Hvad Thorvaldsen svarede Prinsen, vides ikke. Hans ret om-
gaaende Svar til Collin er præget af Glæden over Lysningen i
Udsigterne for Museumssagens lykkelige Gennemførelse; men
som saa ofte før blev han revet med af sin lyse Stemning og
lovede for meget. Efter at have udtrykt sin Glæde og Tak-
nemmelighed over, at Kongen samme Foraar vilde sende en
»Corvette« til Middelhavet for at hente hans Kunstsager, gjorde
han opmærksom paa, at disse endnu ikke var parate til Ud-
skibning: »For at kunne tilfulde benytte denne skiønne Leilig-
hed, maatte jeg i det mindste have et halvt Aars Tid til Ind-
pakning, saameget mere, som det var nødvendigt at optage en
nøiagtig Fortegnelse derover, hvorved da Skibet vilde blive
opholdt og Hiemreisen udsat til for sildig ud paa Efteraaret.«
Endvidere henviste han til, at det havde været hans Forsæt
at tage hjem sidste Sommer, men at han havde maattet opgive
det, da han paa Grund af Rytterstatuen til Bayern først kunde
komme til at rejse om Efteraaret, hvad hans Læge og Venner
fraraadede som farligt for ham, der gennem et 40-aarigt Op-
hold i Rom havde vænnet sig til Sydens mildere Klima. For at
opmuntre dem, der arbejdede for Museumssagen, tilføjede han:
»Det er saaledes min Villie, at alle mine Kunstsager, saa vel
de af mig selv forfærdigede Marmorarbeider, som ogsaa de af
mig anskaffede Malerier, Kobberstik, Vaser, Bronzer, Gemmer,
skaarne Stene, Mynter samt mit Bibliothek og min Samling af
Haandtegninger, skulle tilhøre dette Museum; hvilket altsam-
men endnu nærmere er bestemt i mit Testamente.« Til Slut
skrev han, hvad han hellere skulde have undladt: »I Aprilreiser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/3/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free