- Project Runeberg -  Thorvaldsen / I Rom og i Kjøbenhavn 1819-1844 /
116

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 116 —

Naturel. Men ved Siden af dette særligt Thorvaldsenske er det
Samlingens Alsidighed og internationale Præg, som gør, at den
paa sin Vis er enestaaende. Ingen anden Malerisamling byder
paa et tilsvarende fyldigt Indblik i Roms Kunstliv i første Halv-
del af det 19de Aarhundrede, da den evige Stad endnu var det
europæiske Kunstlivs Centrum.

I Samklang med, at Thorvaldsen elskede at færdes i Cam-
pagnen, i Bjærgene, i Skovene og paa Havet, kom Landskabs-
billederne til at indtage en fremskudt Plads blandt hans Er-
hvervelser. Af sin Samtids Landskabsmalere i Rom skattede
han utvivlsomt Nordmanden J.C. Dahl højest; af ham ejede
han ikke færre end 13 Billeder, blandt disse saa fremragende
Værker som detograndiose norske Prospekter, det noget dystre
med den store Birk og det lyse med Soldisen over Fjeldene.
Dahls ildfulde Personlighed, hans sikre og beaandede Foredrag
og hans stemningsbevægede Gemyt log Thorvaldsen med Storm.
Det lyriske og episke Element i Thorvaldsens Naturel fandt her
Udløsning. Eckersbergs redelige, dygtige, men noget nøgterne
Landskaber kunde ikke i tilsvarende Grad fængsle ham. Af
dennes med Rette højt skattede romerske >»Veduter« ejede han
kun to. For Eckersbergs Menneskeskildringer var hans Sans
mere vaagen, han besad et af Eckersbergs betydeligste, ja maa-
ske hans allerbedste Figurstudie, den farvemættede og pragt-
fuldt formede af Alkyones Amme.

Den Kunstner, der ved Siden af Dahl stod Thorvaldsens
Hjærte næst, var vel nok Ungdomsvennen, Tyroleren Joseph
Koch. Det var frem for alt hans billedskabende Fantasi, som
Thorvaldsen beundrede; af hans Kompositioner ejer Museet
en Mangfoldighed. Men ogsaa hans heroiske Landskaber, disse
dekorativt komponerede Billeder, der ofte danner en virknings-
fuld Baggrund for bibelske og mytologiske Motiver, er fyldigt
repræsenteret. Denne heroiske Side af Tidens Landskabskunst
har i det Hele taget sat sit karakteristiske Præg paa Thorvald-
sens Samling. Særligt bør nævnes Heinrich Reinholds Billede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/3/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free