Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 128 —
strand har ikke alene laant en Del af sine italienske Genre-
motiver fra Pinelli, men er ogsaa i sin Teknik blevet paavirket
af ham. i
En Plads for sig indtager en ukendt Kunstners farvelagte
Tegning af et Par Herrer, som i en mægtig Sal spiller Billard.
Foredraget er spirituelt, levende og friskt, det lille Blad er
præget af en Energi, af en kunstnerisk og personlig Kultur,
som leder Tanken hen paa den samtidige franske Kunst.
Thorvaldsens Maleri-, Tegning- og Akvarelsamling var hans
Hjertebarn. Han elskede Malerier. I Selskab med et af hans
kære Billeder faldt Tiden ham aldrig lang.
Naar det saa utvivlsomt var Thorvaldsens Agt at skabe en
for sin Tid moderne Malerisamling med et universelt Præg,
har to Forhold vel nok været medbestemmende. I Rom var en
saadan Samling noget nyt og forblev enestaaende. For Kjøben-
havns Vedkommende gjaldt noget lignende, men her kunde den
desuden blive som et aabent Vindue ud mod den store Verden.
Det er betegnende, at Thorvaldsens Malerisamling skattedes
højt af hin Tids Romafarere. I »Rémische Briefe von einem
Florentiner« gøres der indgaaende Rede for dens Karakter, og
det fremhæves: »at man gennem denne med ligesaa megen
Takt som Dygtighed anlagte Samling temmelig fuldstændigt
kan følge Malerkunstens Udvikling i de sidste 40 Aar.«
Hvad Kjøbenhavn angaar, kan der næppe være Tvivl om,
at Thorvaldsen bevidst reagerede mod den Selyvglæde og det
Snæversyn, som paa mange Omraader gjorde sig gældende
herhjemme; han var klar over, at der kunde trænges til at
ruskes op i Mangt og Meget. Da H.C. Andersen under sit Op-
hold i Rom 1833 beklagede sig til Thorvaldsen over den Med-
fart, der var blevet ham til Del i Kjøbenhavn, var Svaret: »Ja,
ja, jeg kender dem hjemme! mig var det ikke gaaet bedre, om
jeg var bleven der! Jeg havde maaske ikke engang faaet Lov
til at sætte en Modelfigur.« Det viste sig ogsaa, at Høyen, den
nationale Kunsts indsigtsfulde Forkæmper, da Thorvaldsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
