Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 137 —
ligt Middel. Det fordrer ingen Spekulation, samtidig med at
det udelukker enhver Tanke paa andre Ting. Men, da det er
ganske aandløst og kræver mindst to Deltagere, trak Thorvald-
sen haarde Veksler paa sine Venners Taalmodighed, naar han
nødte dem til at deltage i Spillet.
Den harmløse, barnlige, ret burschikose Munterhed, som ud-
foldede sig i Roms tyske Kunstnerkredse, var ofte Thorvaldsen
til Lise. Dette gjaldt navnlig de vidtomspurgte Sammenkomster
ved Ponte Molle og Foraarsfesten ved Cervaro. Ved Ponte Molle
fejredes Afskeden med bortdragne Kammerater, og nyankomne
saavelsom tilbagevendende hilstes her velkommen. Cervaro-
festen var nærmest en Maskerade, der afholdtes udenfor Rom,
ved de berømte Stenbrud.
De lystige Kunstnere, som samledes ved Ponte Molle, var
organiserede efter berømte Forbilleder fra Oldtidens Rom —
Kaadhed og Gravalvor tog her hinanden i Favn. Omkring 1820
stiftedes dets Ridderskab, hvis Udmærkelsestegn var en Bajoc,
den mindste pavelige Kobbermønt, som gennemhullet bares i
et blaat Baand. Ved Saymmenkomsterne flød Vinen i Strømme.
Muntre Indfald og vittig Tale vekslede med Sang og Guitarspil.
Det var Ungdommen, der gav Tonen an. Alt i 30erne i forrige
Aarhundrede har disse Fester formentlig kulmineret.
Som det store Barn, Thorvaldsen i mange Henseender var,
blev han en kærkommen Gæst, naar de glade Kunstnere sam-
ledes ved Ponte Molle. Hans Humor og Ligefremhed skattedes
højt. Han var Medlem af Ridderskabet og hædredes som flere
andre, der kunde yde pekuniær Støtte, med et Triumftog.
Den Fest, som laa Thorvaldsen alvorligst paa Sinde, og som
han altid gjorde sit bedste for at give et skønt og hjemligt Præg,
var Julen. Han har næppe været mange Åar i Rom, før han
søgte at samle sine Landsmænd dernede til et Sammenskuds-
gilde Juleaften. Der bødes paa Risengrød og Kalkunsteg; Gæs-
sene maalte forsages, da de romerske mere udmærkede sig ved
deres Skrig end ved deres Kød. Naar Forholdene tillod det,
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
