- Project Runeberg -  Thorvaldsen / I Rom og i Kjøbenhavn 1819-1844 /
154

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

" — 154 —

kæmpere. Dog var hverken hun eller Baron Stampe med ved
Modtagelsen paa Reden. Først flere Maaneder senere lærte de
Thorvaldsen at kende gennem Baronessens Søster, der var gift
med den bekendte Botaniker og Politiker J. F. Schouw. Snart
efter blev der truffet Aftale om, at Thorvaldsen skulde besøge
Familien paa Nysø. Om Aftenen den 4de Juni 1839 holdt Thor-
valdsen sit Indtog dernede. Det blev det sidste store Vende-
punkt i hans Liv. Paa Nysø fandt han det Hjem og den Hygge,
som i lange Tider havde været hans Drømmes Maal. Paa Nysø
oplevede han sin »indian summer«, der gav hans Kunst en
ny og ejendommelig Pointe.

Nysø var som skabt for Thorvaldsen. Dette skønne Herre-
sæde var i fuldendt Samklang med dets Besiddere præget af
sit borgerlige Udsprings Ligefremhed. I Haven mødtes Kunst
og Natur. Det centrale Parti» med de udstrakte Plæner og
Busketter markeres den Dag i Dag af klippede Hække og
snorlige Gange, der meddeler Anlæget en Afglans af fransk
Fornemhed, medens Udkanternes mægtigeTræer sammen med
Kanalerne og den berømteSkræppeskov forlener Helheden med
den Naturlighed, som det nordiske Sind higer efter. Men til
Trods for Slottets og Havens Herlighed, hvad vilde Nysø være
uden sin Omegn — Skovene, Fjorden, de bølgende Bakker med
de store, fritstaaende Træer? Alt slutter sig sammen til en
mangetonende, vidtomspændende Harmoni, der i fuldt Maal
ejer den Ynde og den idylliske Fred, som i Thorvaldsen havde
en begejstret Elsker. Fremfor nogen af de mange, som den
Gang lærte Nysø at kende, blev han indfanget af Stedets Tryl-
leri. Ogsaa rent praktisk bød Nysø paa store Fordele for Thor-
valdsen. Var han dernede midt i Landlivets Herlighed, var
han dog ikke fjernere fra Hovedstaden, end at Rejsen derind
med et Par gode Heste for Vognen,, eller med den daglige Dili-
gence fra Vordingborg, kun fordrede 6 å 7 Timer. Der var Ar-
bejdsfred paa Nysø. Livet gled roligt, blev dog ikke ensfor-

migt; thi stor var den Kreds, som Baron og Baronesse Stampe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/3/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free