Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
— Hele elendigheden fik jeg rede paa, da
jeg var oppe hos Otto i paasken. Han vilde
hjem, og da jeg sagde, jeg syntes, han maatte
hellere bli der, til han var helt frisk, svarte
han, at han kunde ikke bli ved med at ta
mod dette af Henrik; dengang han reiste op,
havde han trodd, han skulde bli frisk paa et
par maaneder, saavidt at han kunde begynde paa
kontoret igjen. — Saa fik jeg vide, at da de gik
i kompani, Otto og Henrik, gik det saadan til,
at Henrik satte hele sin kapital i Ottos lille for
retning. Jeg havde altid trodd, at Otto arvet
da endel efter svigerfar, om det nu ikke var saa
meget; men der var altsaa ingenting. Forret
ningen gik jo fremover, og han havde gode for
bindelser, men for lidet penge at arbeide med,
og selv om Otto nok er en svært dygtig forret
ningsmand, saa siger ialfald han, at Henrik bar
sig ad som en god ven dengang.
,Jeg har arbeidet som en hest, saalænge
jeg var frisk," sagde Otto, og jeg havde ingen
samvittighed af at reise, da Henrik foreslog det,
men jeg kan ikke bli ved med at ligge her i
aarevis paa det dyreste kursted i landet omtrent."
Jeg havde nær røbet altsammen; det var saa
forfærdelig, i det samme jeg hørte det. Jeg
kunde bare være enig med Otto; jeg foreslog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
