Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
grund til, at de ikke skulde været med, syntes
Otto. — BDe er nu vel endelig godt klædt paa,
du? Faa kjende paa benene deres, barn — dere
fryser vel ikke vel? Du ikke heller, Marta? —
Aa kjære, kjære, du er vel forsigtig — du ved
jo, det maa til. Pas for Guds skyld paa, de
ikke gaar og forkjøler sig —.*
Han var oppe og sad i sin lænestol. Jeg
var lige ved at graate, hver gang jeg saa paa
ham, saa elendig mager han var blit, og saa
slunken i klæderne. — Han prøvet at prate med
mig og barnene, men det vilde ikke gaa. Einar
og Halfred og Ingrid sad paa hver sin stol og
hang med hovederne. Vi skulde drikke vin, og
da jeg klinket med Otto, tog han begge mine
hænder i sine og kysset dem stille. «Tak Marta
min," sagde han bare. Saa var jeg færdig, jeg
brast i graad, og Ingrid begyndte straks at skrige,
løb hen og gjemte hovedet i mit fang. Jeg maatte
ta hende op og trøste hende. Da jeg
saa bort paa Otto igjen, sad han lænet bagover
i stolen med lukket øine; det rykket om mun
den hans. —
Heldigvis blev det lidt opholdsveir, og barna
kunde sendes ud i parken. Fra vinduet kunde
vi se de tre smaa pjok tusle nedover birke
alléen. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
