Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
for mig. Da jeg takket for hans hilsen, blev
han sprutrød: »De blev ikke sint for det da?"
spurgte han flere ganger; Jeg vidste nemlig godt,
hvem De var. De er jo saa forfærdelig flink,
siger folk, De har jo præceteris baade til artium
og andeneksamen."
Han fulgte mig hjem om aftenen. Da jeg
havde lagt mig, opdaget jeg, at jeg husket
aldeles overvældende skarpt hver smaating ved
Otto Oulies udseende. Smalt, benet ansigt, rødt
håar, store, lysebrune øine og en masse mørke
fregner ; munden var meget fin og vakkert tegnet,
og han havde prægtige tænder; de to forreste i
overmunden sad lidt over hinanden — jeg husker,
hvor tydelig jeg saa hans mund for mig. Hans
figur havde jeg lagt merke til, straks jeg saa
ham ; i virkeligheden har jeg aldrig seet en mand
saa vakkert skabt som Otto, slank og sterk og
elegant; der var noget saa udsøgt ved den og
hans maade at føre sig paa, at man maatte tænke
paa et fint racedyr, en rigtig deilig hund. —
Han saa yngre ud, end han var, for han blev
seksogtyve et par maaneder efter; men den aften
hos Henrik, med det glatragede ansigt og med
nedbrettet guttesnip og blaa jakkedres, trodde jeg
ikke, han var over to—tre og tyve.
— Dagen efter mødte jeg ham, da jeg gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
