Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
borte i kjolens lyserøde ringning — og saa den
munden og de store lysebrune øinene. —
Hun fløi og vimset om os, mens Otto og jeg
sad paa en bænk nede i parken og snakket.
Han var svært kjæk idag.
Aldrig før syntes jeg, udsigten deroppefra
har været saa vakker som idag. Kanske det
var solen, som gjorde det — denne elendige
sommeren med det uafladelige regn kan jo gjøre
friske mennesker syge. De store, aabne, grønne
bakker nedmod fjorden, og byen nedenfor, og
aasernes lave karm, der luner og lukker, men
saa rummeligt, at her ikke blir indestængt:
Idag var fjorden ganske lys som sølv, og der
laa som et fint slør af vædedamp over det hele. —
Som vi sad der, Otto og jeg, og han havde
tat og lagt armen om mig, gled vi begge to
hen i en mild og vek, vemodig lykkefølelse.
,Jeg kan ikke lade være at tro, at vi skal
faa bli sammen," sagde Otto. ,Jeg merker jo,
hvordan jeg blir friskere for hver dag. Du og
jeg og barna, Marta!"
Jeg tænkte det samme. Jeg har jo mand og
barn; der er jo uendelig lykke og rigdom i vente
for mig endnu. Der kommer nok trange og
vanskelige tider for os, nu naar Otto blir frisk
men hvad saa. Jeg synes bare, jeg maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
