Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
og Halfreds sager, og da han puttet billetterne
og portmonæen og lommetørklædet og hængelaa
sene ned i sine forskjellige lommer og gjentog
min instruks om, hvordan de skulde bære sig
ad, naar de skiftet tog paa Hamar — det var
aldeles en liden Otto. —
Halfred ligner ham mindre — han er ikke
rødhaaret heller. «Det er din unge," siger Otto.
»Han spekulerer saa over tingenes væsen."
lalfald er han forfærdelig til at spørge — om
de besynderligste ting tit, og altid skal han ha
rede paa nhvorfor det da?" Siger jeg, han skal
ikke spørge saa meget, siger han bare: «Aaffer
ikke det da, mor?"
Aase ligner ogsaa Otto. Det gjør mig saa
uhyggelig tilmode. Jeg har læst noget lignende
i en fransk roman, men jeg trodde ikke det
var mulig.
21. juli 1902.
Jeg reiste op til Otto tidlig idag. Vi gik ned
og satte os paa samme bænken som igaar. Og
bedst som vi sad, kom Henrik.
Han skulde snakke med Otto om noget i for
retningen. Jeg vilde gaa, men fik naturligvis ikke
lov af Otto. Jeg skulde værsgod bli, saa kunde
jeg følges med Henrik til byen.
3 — Fru Marta Oulie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
