Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Der gik vi altsaa alle tre i havegangen og
snakket, Otto med min arm under sin, og Henrik
paa min anden side. Otto var munter og høi
røstet; han klaget blandt andet over, at han blev
saa tyk — Bog Marta, som sværmer saa for
tynde mennesker — du vil gjerne ikke vide mere
af mig, da?"
Jeg kan ikke lade være med at være rasende
over, at Henrik kan beherske sig saa aldeles.
At han kan gaa der og tale ganske naturlig med
Otto og mig. —
Nu er jeg lige ulykkelig som før omtrent.
Jeg havde arbeidet mig ind i en stilfærdig, glad
forhaabningsfuldhed ved det jeg gik og fordybet
mig i alle vore kjærlighedsminder. Jeg var be
gyndt at tro paa fremtiden. Saa dukker Henrik
op. — Og han vil være der i al fremtid. Jeg
kan ikke tænke mig, hvordan man skulde kunne
komme udenom ham.
22. juli 1902.
Otto saa ikke paa vort forhold dengang, saa
dan som jeg. For mig var det bare erotik; men
for ham var det paa samme tid en forfærdelig
alvorlig forpligtelse.
Jeg faldt vist aldrig paa at fortælle ham, hvor
dan jeg havde levet, før jeg traf ham, eller hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
