Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
jeg mente og tænkte. De gange, vi kom ind
paa sligt, var det Otto, som begyndte.
»Du Marta," sagde Otto en dag, ,jeg er ikke
kristen — saan."
Jeg husker, det var en søndag først i mars,
vi var paa ski i Nordmarken. Straalende solskin
og skogen tung af sne; foran os var der en liden
hvid slette — en myr — med skispor bortover,
i skyggen var sneen ganske violet. Vi sad og
hvilte og spiste appelsiner. Lige bortenfor os
mulret en liden bæk under isen, og trærne om
kring var ganske rimet til ; nogen var helt frosset
ind i tykke, klare isblokke. Det var et saadant
lidet indefrossent træ, jeg havde vist Otto og
spurgt ham, om han trodde, det nogengang kom
til at sprette, og det talte vi om.
«Ikke kristen — saan", var forresten et ud
merket udtryk. Han forklarte, hvad han trodde
og ikke trodde — i en ivrig tone, som han ventet
modsigelse. Der var ingen mening i, at presterne
kom og forlangte, at man skulde tro, bare tro paa
alt, der stod i bibelen, saa blev man salig, og
brugte man sin fornuft, blev man fordømt — tro
paa sligt, som at djævelen krøb rundt i æble
trærne og narret folk til at stjæle — eller at
Gud sagde til Noa, hvordan han skulde bygge
og tjærebre skibet sit. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
