Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Det var hans sunde fornuft, der havde gjort
oprør; han vilde ikke kritikløst tro det, som
andre lærte ham. Han kritiserte endda tem
melig skarpt. Men se paa kristendommen som
en religion paa samme maade som alle andre
religioner, var ikke faldt ham ind. Og han
sluttet med at sige:
«Men jeg tror paa Gud, kan du skjønne."
«Det gjør ikke jeg," sagde jeg.
Og jeg satte mig til at udvikle, hvordan jeg
trodde og ikke trodde — ikke paa nogen per
sonlig Gud — verden er altfor uretfærdig."
«Det har jeg selv tænkt paa ofte," sagde
Otto. Han laa paa siden i sneen og saa op paa
mig, næsten forfærdet.
«Verden er altfor stor, Otto, og vi for smaa.
Og livet tar ikke noget hensyn til os."
«Tror du ikke paa det evige liv heller?" sagde
Otto sagte.
«Nei.«
Om aftenen, da vi endte denne skitur, som
alle vore andre ture, med at Otto dråk the oppe
paa mit værelse, begyndte han igjen at tale om
det. Og han blev hos mig til meget senere, end
han pleiet, — han, som ellers var saa omhyg
gelig for at gaa i «passende" tid. Da han gik,
sagde han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
