Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
paa den tid, løser den sig op i tusen smaa
lykkeminder.
Jeg husker en nat, jeg vaagnet i graalys
ningen. Først sad jeg længe op i sengen og
saa paa Otto, og jeg syntes, jeg blev næsten
ræd ved at være saa lykkelig — jeg havde ikke
raad til at lægge mig til at sove igjen.
Jeg stod op tilsidst, og bare med et sjal
over natkjolen sad jeg paa dørtærskelen og saa
ud i den milde, disede morgen.
Det var længe, jeg havde siddet der, da Otto
pludselig kaldte:
MMen kjære, — hvad sidder du der efter?
Er du oppe alt?"
I en pludselig følelse, ligesom af skamfuldhed
— angst for at røbe noget, jeg ikke vidste om
han vilde forståa, sagde jeg, jeg var staat op
for at lave kaffe paa sengen til ham.
BAa Gudbevarremig vel! Det var da en
fabelagtig energi, der er kommet paa dig — du
er da rigtig noe til kjærring ogsaa — væk mig,
naar den blir færdig da," sagde Otto og lagde
sig til at sove igjen.
En aften gik vi os vild. Det var saa mørkt
som en sommernat kan bli, da vi kom til bred
den af en stor myr, som vi ikke kjendte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
