Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
i
bandt under og ikke kunde faa stanset blodet —
og benet holdt paa at fryse bort, mens de drog
ham nedover paa skierne.
BSaa begyndte Andreas, kameraten vor, at
graate. Vi kunde ikke faa ham til at holde op.
Og ikke vidste vi saa nøiagtig, hvor vi var
heller — nok retningen og saan — men du
kan skjønne, det var jo knap tid. —
— Der var saan en masse stjerner den nat
ten, husker jeg — maaneskin og lidt nysne
oppåa skaren — som jeg bad til Gud dengangen
— ja da følte jeg mig vel liden.
Men ved du, saan som inat — da føler jeg
mig ligesaa liden. Jeg tænker paa det du siger
— om der er en gud, du, saa ligger vi her for
ham som to smaa mus i et hul."
Jeg knuget mig ind til ham — i en stille
henrykt forundring over at høre ham sige just
det, jeg laa og tænkte. —
Vi var paa hytten hver søndag, helt til langt
udpaa høsten.
Det var inden det var blit rigtig almindelig
at have hytte. Vor var bare en gammel hus
mandsstue. Dengang, før vi bygget paa den,
var der bare et kjøkken med peis og himmel
seng og ingen andre møbler end de, der stod
igjen efter husmandens — og saa to tre felt
4 — Fm Marta Oulie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
