Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
En middag kom Otto hjem med en liden
hundehvalp, han havde kjøbt. Det var en terrier,
vi kaldte den Peik og var forfærdelig henrykt
over den. Jeg vilde heller ha Peik end Tulla,"
sagde Halfred.
Stakkars lille Peik. Vi havde den bare et
halvt aar, saa blev den kjørt over. Otto maatte
selv ta livet af den, og han graat og barna
graat, og jeg graat.
Saa en dag, jeg stod og tog paa mig, kom
Otto ganske heftig hen og sagde:
«Jeg skjønner ikke, hvad du skal gaa paa alt
det der efter — jamen er du rar, Marta. At du
tør! Dennegangen var det bare det stakkars vesle
dyret — næste gang er det vel et af barna dine!"
BVed du hvad — nu er du virkelig for
nervøs! Men naar du altsaa har imod, at jeg
interesserer mig for dette her — kvindesag og
saan — saa synes jeg, du hellere fik sige det
rent ud!"
nDu ved godt, jeg har ikke spor imod det —
jeg synes, det er saa bra og retfærdigt og alting
du kunde bare overlade det til andre en stund
saa længe du har tre barn, der er saa smaa."
Jamen du gode Gud, Otto, det kan bli
længe, til jeg er færdig med at ha smaabarn!"
»Er du lei for, du har de barna, Marta?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
