Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Det er værst med Otto; han vilde naturligvis
bli fortere bra, hvis der kunde komme sol og
varme i veiret. Uimodsigelig gaar det jo frem
over, men langsomt, synes jeg. Skjønt lægen
høres opmuntrende ud, kan jeg ikke lade være
at være ængstelig. Det er vel bare nervøsitet
— jeg har altid været fæl til at lade veiret virke
paa mit humør. Stakkars Otto, idag snakket han
næsten bare om Nordmarken. Jeg havde nemlig
blomster med til ham fra Ragna, hun var indom
igaar, og hun spurgte saa til ham og barna.
Jeg var hos Otto i hele formiddag. I efter
middag klippet jeg papirleker til Ingrid — hun
kjeder jo livet af sig paa denne maaden. Da
jeg kom fra byen, flød lekerne til hende og Aase
udover allevegne, og pigen er og blir umulig.
Jeg trives ikke her i Neuberggaden. Det er
nu ogsaa forgalt at bry sig saan om alle ydre
forhold — Gud ved, jeg synes, jeg gjør alt muligt
for at kjæmpe mod mit humør. Men strøget er
nu gyseligt. Alle disse halvfærdige gaderne og
nye husene, der allerede ser forfaldne ud —
disse smaaleilighederne med forlorent flot udstyr,
tæt med smaa balkoner paa husene, grelt malede
trappeopgange, skidne portrum, og i andenhver
gaard en delikatesseforretning eller en skomager,
og paa hvert hjørne en ny kolonialforretning —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
