Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
har ikke andet at holde paa med end at ta
jord op i det lille røde blikspandet og helde
fra den ene sandhaugen til den anden. — Naar
det endda var saapas veir, at hun kunde det
hver dag, fik man jo endda være tilfreds. Skjønt
Gud fader bevare mig for en prøvelse det er
med al den klædesvasken paa kjøkkenet. —
10. august 1902.
Jeg føler mig saa græsselig forladt og for
tvilet — især om nætterne, naar jeg ligger og
længes efter Otto oppe paa Grefsen og Einar
og Halfred paa Løiten. Sommetider tar jeg
Aase over til mig hele natten for ikke at kjende
mig saa alene. —
Dagene er bedre. Da tænker jeg og lægger
alverdens planer for den tid, som skal komme.
Men naar jeg saa rigtig tænker mig ud det liv,
vi skal begynde, saa kan jeg næsten faa feber
af utaalmodighed — herregud, herregud, hvor
længe skal dette vare. Det kjendes aldeles, som
hjertet skulde sprænges. — Saa spør Otto, hvad
der er iveien; han kan altid se det nu, naar der
er noget iveien.
Det er rart, hvor sygdommen har gjort ham
var — han merker snart hver mindste skiftning
i mit humør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
